Er bamser og stokke fremtidens velfærdsteknologi?

Japanske Fujitsu vil med to særprægede produkter vise, hvor langt teknologien i dag er kommet. Det skal inspirere industrien inden for velfærdsteknologi.
Foto: Rehacare 2013
Foto: Rehacare 2013

Den japanske it-virksomhed Fujitsu giver i denne tid finurlige eksempler på, hvad brugbar velfærdsteknologi til øget livskvalitet også kan være. Det kan såmænd være en sød blød bamse eller en stok.

Ifølge Ingeniøren har selskabet i et forskningsprojekt udviklet en bamse udstyret med en lang række sensorer, der måler hjerterytmen og tilkalder hjælp hvis ejeren falder om. I samme projekt har man udviklet en stok til mennesker med begyndende demens. Ud over at støtte personen kan den også fungere som en GPS, der via en lille skærm kan guide personen hjem, hvis man mister orienteringen.

"De data, der bliver indsamlet fra eksempelvis stokken eller bamsen, kan bruges til at give et billede af, om denne persons livskvalitet er god nok, og hvordan den kan blive bedre," siger Glen Koskela, chief technology officer i Fujitsu Nordic i Finland.

Både stokken og bamsen er gennemtestet, men ifølge Glen Koskela er det ikke meningen, at man med det samme skal ud og lande store salgsaftaler. Først og fremmest handler det om at give industrien inspiration og vise, hvor langt teknologien i dag er kommet.

 Ny Welfare Tech-direktør: Telemedicin er mit hjertebarn

 Region H får nyt center for velfærdsteknologi

 Robotten Robert stiller sig i startblokken 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også