Hjerne-app kåret til investordarling

50 investorer har udpeget det investeringsobjekt, som de helst vil investere 1 mio. kr. i. Vinderen er en dansk app, der allerede har nået 1 million downloads.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Hvis du havde 1 mio. kr., hvem ville du så helst investere i? Sådan lød spørgsmålet til 50 investorer, der på Accelerace Investor Day skulle vælge mellem 11 investeringsobjekter. Og her løb den danske hjernegymnastik-app Brain+ med investorernes gunst, og kunne dermed modtage titlen som mest lovende investeringsobjekt, fremgår det af en pressemeddelelse.

”Vi er meget stolte over at have vundet Accelerace Investor Day. Det er et dejligt skulderklap og samtidigt et stærkt signal om, at vi er på rette vej, på vej mod noget stort, når så mange dygtige investorer laver en sådan tilkendegivelse,” siger Kim Baden-Kristensen, adm. direktør og medstifter af Brain+.

Men et er en uforpligtende "investorquiz", noget andet er cool cash, når det gælder. Heldigvis er der flere investorer, der også "i virkeligheden" har set lyset i hjernegymnastik-app'en og allerede har investeret i den videre udvikling.

I slutningen af sidste år kunne folkene bag Brain+ nemlig glæde sig over en større kapitalindsprøjtning fra blandt andet Seed Capital, North-East Venture og en række business angels. Dengang sagde direktør Kim Baden-Kristensen til MedWatch, at indsprøjtningen var "mere end 10 og under 20 mio. kr."

 Hjernegymnastik-app får kapitalindsprøjtning 

 FDA godkender første blodsukker-apps

 Hospital udvikler to nye kræft-apps  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også