Pram Rasmussen efterlyser bedre karrierevilkår for unge

Michael Pram Rasmussen, der bl.a. er formand for Coloplast, efterlyser bedre muligheder for at trække hjælp i hjemmet fra: det vil skabe et større rekrutteringsgrundlag blandt kvinder til bestyrelser, mener han.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Manglen på kvinder i de danske bestyrelser kan et langt stykke ad vejen imødegås ved at gøre det muligt at trække udgifter til hjælp i hjemmet fra. Unge mennesker med karrieredrømme er oppe imod hårde odds.

Det siger Michael Pram Rasmussen i et interview med BusinessWatch – Watch Mediers nye erhvervsmagasin.

I interviewet kommenterer han erfaringer med bestyrelsesarbejde fra sit årelange arbejde som formand for Mærsk, Coloplast, Topdanmark og Semler Gruppen A/S.

Kvoter for kvinder synes han ikke om.

”Man skal have den fornødne erfaring i en bestyrelse, hvor du skal være over en direktion, og der skal du være en kvalificeret sparringspartner. Og der er ikke i dag samme store rekrutteringsgrundlag blandt kvinder som blandt mænd.”

Problemet med få kvinder i bestyrelser, skyldes, at vi lever i et land, hvor der er dårlig ligestilling mellem mænd og kvinder, mener han.

Det skal være legitimt

”Fordi det er så svært at få det til at gå op i en højere enhed, fordi du har så dårlige muligheder for hjælp i dit privatliv. At få en kabale til at gå op for unge mennesker med børn og karriere er meget, meget svært. Au pair er næsten fy-fy og i forhold til løn skal du betale en høj skat, typisk topskat, og du kan ikke trække udgiften til hjælp fra. Der er ikke meget tilbage.”

Man skal gøre det nemmere at have en karriere; det skal være legitimt at have hjælp derhjemme, og det er det ikke, pointerer han.

”Kvinderne er jo hammer-dygtige og flittige; men vi kunne få meget mere gang i det, hvis vi har et bredere rekrutteringsgrundlag - potentialet er klart til stede,” understreger Michael Pram Rasmussen.

Du kan læse hele  interviewet og magasinet fra Watch Medier her.

Pram i skarpt angreb på regelrytteri og børs-bureaukrati

Magtfuld formand skyr overraskelser 

Coloplast-bestyrelse vil have lønforhøjelse - igen

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også