Vigmed øger underskud og planlægger emission
Der er så småt kommet gang i salget hos medicovirksomheden Vigmed, hvilket dog ikke kan ses på bundlinjen endnu.
Det svenske selskab kommer nemlig ud af årets tre første kvartaler med et underskud på 22,4 mio. svenske kroner (SEK). Sidste år lød underskuddet i samme periode på 16,4 mio. SEK for selskabet, som satser på at produkter, der skal eliminere nålestiksskader blandt sundhedspersonale.
Vigmed har ellers fået gang i salget på tre af deres produktlinjer i løbet af 2014, og salget for hele året lød på 440.000 SEK. Alene i tredje kvartal var salget på 204.000 SEK.
"Vigmed får allerede positiv respons fra markedet, hvis brugere udtrykker deres tilfredshed med vores produkter. Vi ser nu frem til en god vækst i takt med at vores distributører vinder udbud på deres respektive markeder," udtaler Vigmeds danske direktør, Finn Ketler, i forbindelse med regnskabet.
Han udtaler yderligere, at man er tilfreds med årets salg, og at ledelsen forventer en signifikant vækst fra fjerde kvartal og frem. Finn Ketler forventer desuden, at Vigmed vil lukke flere aftaler med nye distributører i fjerde kvartal.
Vigmed åbner datterselskab og skifter børs
Mere salg kræver flere penge
Ledelsen i det fem år gamle selskab stiller sig ikke tilfreds med det nuværende salg - man har større ambitioner. Derfor planlægger selskabet at foretage en emission på op til 56,4 SEK, som hovedsageligt skal bruges på at øge salget.
"På mindre end to har vi udviklet os fra at være et innovationshus med fire ansatte til et selskab med produktion og et stærkt, erfarent og motiveret hold af 18 ansatte. Vi har lanceret vores første tre produktlinjer og har flere nye koncepter i pipelinen. Vigmed går nu ind i en fase, hvor vi har fokus på markedsetablering og indtægtsvækst," udtaler Finn Ketler og tilføjer:
"For at være i stand til at lancere vores produkter på yderligere markeder og fortsætte vores positive udvikling, er vi nødt til at skaffe ny kapital til denne vigtige kommercialiseringsfase."
Vigmed satser på at præsentere resultatet af emissionen den 3. december.
Relaterede artikler
Vigmed åbner datterselskab og skifter børs
For abonnenter
Vigmed vinder første hospitalsudbud
For abonnenter
Vigmed på vej med nyt produkt
For abonnenter