Medie: Novo udskyder børsnotering

Novo Nordisk har ifølge Berlingske Business udskudt børsnoteringen af it-selskabet NNIT på grund af uro på aktiemarkedet.
Foto: Niels Hougaard
Foto: Niels Hougaard

Den første officielle melding om børsnoteringen af Novo Nordisk-selskabet NNIT skulle egentlig have været sendt ud i dag, men planerne er nu udskudt, skriver Berlingske Business.

"Uroen på aktiemarkedet har fået dem til at vælge at se hvordan tingene udvikler sig. Det er ikke noget dramatiske og noteringen er ikke aflyst. Det er kun et spørgsmål om at se tingene an," siger en unavngiven kilde til avisen.

Pludselige fald på aktiemarkederne har således ifølge avisen fået investorerne begyndt at give mere forsigtige tilbagemeldinger om interessen for NNIT. Det har fået Novo Nordisk og NNIT til at vente med at offentliggøre planerne, som dog fortsat er at foretage børsnoteringen inden udgangen af året.

NNIT er en helejet dattervirksomhed af Novo Nordisk A/S, som leverer it-services og -løsninger til life science-industrien internationalt og til store kunder i den private og offentlige sektor i Danmark.

NNIT omsatte i 2013 for 2,2 mia. kr., og er af analytiker Søren Løntoft Hansen fra Sydbank tidligere blevet værdisat til mellem 3 og 5 mia. kroner uden hensyntagen til evt. gæld i virksomheden.

 Avis: Novo ændrer børsplaner for IT-selskab

 Avis: NNIT børsnoteres inden for to måneder

 Afklaring om børsnotering af Novo-datter nærmer sig

 NNIT: Tidspunkt for børsnotering har ikke været diskuteret 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også