Sonova lancerer ny produktplatform

Den schweiziske høreapparatkoncern Sonova lancerer ny produktplatform. Et resultat af mange års udviklingsarbejde, lyder det.
Foto: GN Resound
Foto: GN Resound
AF RITZAU FINANS

Verdens største høreapparatproducent, Sonova, lancerer en ny teknologi- og produktplatform i forbindelse med tirsdagens investor- og kapitalmarkedsdag i selskabets hovedkvarter i Stäfa, Schweiz.

Den nye platform går under navnet Phonak Venture og afløser den eksisterende platform, Quest, der blev lanceret for to år siden.

Det fremgår af en meddelelse fra selskabet forud for kapitalmarkedsdagen.

"Den nye platform, der præsenteres i dag, er resultatet af mange års udviklingsarbejde, og sikrer grundlaget for yderligere betydelige og innovative høreløsninger fra alle Sonovas brands. Med Audéo Venture lancerer Phonak den første produktfamilie, som drager fordel af de nye muligheder, denne platform giver, siger Lukas Braunschweiler," der er administrerende direktør hos Sonova, i meddelelsen.

Den første rigtig store lancering under den nye Phonak Venture-platform er Audéo-familien med blandt andet forhøjet batteritid, levetiden for batteriet forhøjes med 30 pct. Det nye produkt har i alt 200 forskellige indstillinger, der justeres automatisk alt efter hvilke omgivelserne, brugeren befinder sig i.

Sonova kan derudover fortælle, at selskabet opdaterer produkternes trådløse tilgængelighed, således at høreapparaterne nu også kan forbinde med ældre mobiltelefoner - ikke kun smartphones. Den eneste forudsætning er, at telefonen har adgang til Bluetooth.

Samtidig lanceres en stribe mindre produkter og en række produkter under Unitron-brandet.

I Unitron-brandet udvider Sonova med en produktlinje henvendt til "basic-segmentet" til favorable priser med en række BTE-produkter (behind the ear), der kommer i forskellige udgaver. Selskabet skriver, at produktet er ideelt til det globale marked, ikke kun på grund af den lave pris, men også den nemme brugerflade.

Sonova er ikke vært for en præsentation ved den årlige messe hos Europäische Union der Hörgeräteakustiker (EUHA) i denne uge, hvor selskaberne ellers traditionelt præsenterer deres nye produkter. Derfor præsenteres Phonak Venture-platformen i stedet i forbindelse med tirsdagens kapitalmarkedsdag.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også