Hr. og fru Jensen skal udvikle velfærdsteknologi

Et nyt tiltag i Københavns Kommune skal inddrage almindelige danskere i udviklingen af ny velfærdsteknologi.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Gode idéer til velfærdsteknologi skal ikke kun komme fra professorer og andre veluddannede fagfolk. Nu skal den helt almindelige dansker tages med på råd, når gode løsninger til hverdagen skal findes. Det skriver Politiken.

Med en ny velfærdsteknologisk idéklinik planlægger Københavns Kommune nemlig at virkeliggøre 100 idéer fra almindelige borgere over de næste fire år. Idéerne skal udvikles i samarbejde med mellem virksomheder, kommunen og forskere, og afprøvningen skal ske i borgernes eget hjem - og et rehabiliteringscenter fra december.

"Vi vil gerne, at udviklingen af velfærdsteknologi er drevet af behovet, så vi efterlyser ideer og løsningerne på de problemer, borgere møder i hverdagen," siger Ian Røpke, leder af Afdelingen for Sund Vækst til Politiken. Han skal stå for idéklinikken, hvor der skal tilknyttes fire faste medarbejdere.

Der er afsat 23,7 mio. kr. til Idéklinikken, som blandt andet går til et forskningscenter for velfærdsteknologi. Det er København Kommunes mål at være førende inden for udvikling af velfærdsteknologi i 2025.

 Dyb undren over skeptiske nordjyder

 Danskerne er blevet gladere for robotter

 Nyt forum for velfærdsteknologi udelukker producenter 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også