Forskningscenter skal sikre færre invalide af slagtilfælde

Med en bevilling på 5 mio. kr. kan Aalborg Universitet etablere et forskningscenter, der skal sænke antallet af invalide efter slagtilfælde.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Aalborg får et nyt forskningscenter, der skal mindske antallet af invalide efter slagtilfælde. Forskningscenteret kommer i stand med en bevilling på 5 mio. kr. fra Bevica Fonden.

Centret har til opgave at finde ud af, hvordan man gennem teknologi bedst udnytterraske hjernecellers evne til at indlære funktioner, der før blev varetaget af de nu skadede hjerneceller (plasticitet), til optimal genoptræning af patienter efter et slagtilfælde.

Bevica Center for neurorehabilitering af apopleksi patienter under Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet, som centret så mundret hedder, har det overordnede mål, at færre mennesker skal stå tilbage med handicap efter slagtilfælde.

Skal øge motivation

”Hypotesen er at vi ved at blive bedre til at skabe og måle ændringer i hjernens plasticitet og tilpasningsevne også kan blive klogere på, hvilke slags genoptræning, der er bedst for den enkelte, og om effekten af den vil vare ved eller blot er midlertidig. Vi vil også arbejde aktivt med at fortælle patienterne om deres fremgang. Vi forventer, at det vil øge deres motivation til genoptræning og dermed sikre, at de tager ansvar for egen behandling og oplever hurtigere fremgang,” udtaler professor Ole Kæseler Andersen, der sammen med lektor Winnie Jensen skal stå i spidsen for det nye forskningscenter, i en pressemeddelelse.

Slagtilfælde, apopleksi, er den tredje hyppigste dødsårsag i Danmark, og samtidig den mest almindelige årsag til, at danskere bliver invalide. Hver syvende dansker bliver i løbet af livet ramt af et slagtilfælde, og det giver ofte skader på hjernen, der kræver langvarig genoptræning.

”Vi vil gerne vide meget mere om, hvordan de forskellige typer af behandling og genoptræning påvirker plasticiteten i hjernen, men vi har kun få værktøjer til rådighed, der kan anvendes til at måle hjernens plasticitet – så vi vil arbejde med at udvide vores viden og udvikle nye værktøjer til at blive klogere,” udtaler Winnie Jensen.

 Stamceller kan måske hjælpe ofre for slagtilfælde

 Ny app sikrer hurtig førstehjælp

 Hjerteudstyr med stærke data

 Nye penge til elsåler – flere skal til om et halvt år 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også