Sonova køber svensk høreapparatfirma

Schweiziske Sonova, der konkurrerer mod de tre store, danske høreapparatselskaber, har lokket et svensk firma ind i folden.
Foto: Lars Krabbe
Foto: Lars Krabbe
Af Ritzau Finans

Den schweiziske høreapparatproducent Sonova, der er konkurrent til William Demant og GN Resound, køber det svenske firma Comfort Audio med hovedsæde i Halmstad.

Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse mandag.

Det svenske selskab har specialiseret sig i udvikling, fremstilling og distribution af produkter, der hjælper hørelsen på vej i omgivelser, som er særligt udfordrende. Det kan være i arbejdsrelaterede situationer med mange deltagere eller i skolen - noget som Sonova mener komplementerer det schweiziske selskabs trådløse og ikke- trådløse produkter godt.

Comfort Audio beskæftiger 90 medarbejdere, primært i Sverige, og har ifølge Sonova et stærkt distributionsnetværk i Skandinavien og desuden tilstedeværelse på flere andre europæiske markeder og i USA. I 2013 omsatte selskabet for 143 mio. skr. Prisen for det svenske selskab er hemmelig.

 Danske høre-giganter i globalt markedsopgør

 Høreapparater på vej frem efter sløv start i USA 

 Bavarian-chef rykker til GN Resound 

 Amplifon jagter topplacering i Tyskland 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også