Analytiker: Rygter lover bedre for Coloplast-opkøb

Døren kan muligvis være ved at åbne sig for, at Coloplast kan styrke sin sårplejeforretning med et stort opkøb.
Foto: Jyllandsposten
Foto: Jyllandsposten
Af Ritzau Finans

Sådan går snakken i aktiemarkedet, ifølge Alm. Brand Markets, efter at en stor handel i sektoren i slutningen af april skabte ringe i vandet og affødte spekulationer om, at også en af Coloplasts konkurrenter kan komme i spil.

Amerikanske Zimmer bød i slutningen af april 13,4 mia. dollar for proteseproducenten Biomet. Den britiske avis The Guardian påpegede dagen efter, at handelen også øger opmærksomheden om Smith & Nephew, der er blandt Coloplasts konkurrenter på sårplejemarkedet. Smith & Nephew er eksempelvis tit blevet nævnt som et opkøbsmål, heriblandt for Johnson & Johnson, og har tidligere afvist en fusion med netop Biomet.

Spekulationerne i forhold til Coloplast går desuden på, at en køber af Smith & Nephew, der laver hofte- og knæproteser, formentlig ikke være også være interesseret i sårplejedelen.

"Det kan give Coloplast mulighed for at samle et aktiv op uden at skulle betale de helt store synergier. Jeg ved godt, at Smith & Nephews sårplejeforretning er dobbelt så stor som Coloplasts sårplejedel, men det vil være et stærkt fit. Der er flere som snakker om det, og jeg tror, at det er en del af forklaringen på, at Coloplast-aktien handler, hvor den gør," siger analytiker i Alm. Brand Markets Michael Friis Jørgensen.

Han understreger, at der alene er tale om rygter, og rygtemøllen kværner lystigt i denne tid, hvor især medicinalsektoren har set flere store handler.

 Zimmer køber konkurrent for milliarder

 Vil Coloplast købe ærkerivalens arvesølv?  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også