Buldrer og gennemryster
Efter at have haft et fusionsstykke med Johann Sebastian Bach buldrende igennem ørene og den elektromekaniske transducer, der simultant gennemrystede hele korpusset, lød opfordringen: ”Prøv at niv dig selv i hånden.” Ganske rigtigt føltes neglene i huden som nænsomme nap.
Tidligere forskning viser, at signalveje fra menneskets bas-sans ender i en lille bitte kerne, som kaldes VPL, forklarer Peter Michael Nielsen. Lige præcis den kerne transmitterer også alle de smerteførende signaler for hele resten af kroppen.
”Det vil sige, at når vi fylder hele din stakkels krop op med meget tung, dyb bas, så bliver den kerne fuldstændig blokeret af de signaler, som vi bestemmer over. Alle smertesignaler kan ikke komme videre oppe i hjernen,” siger han og tilføjer:
”Der er ikke noget medicin involveret, ingen stråler eller elektricitet, og der er ingen bivirkninger. Men hører man musik på den her måde, får man ekstremt effektivt blokeret selv voldsomme smerter.”
Markedsmodning
PaciniMedico er på en række smertepatientgrupper i gang med at udføre de kliniske forsøg, som endeligt skal bevise, at sammenhængen nu også er sådan, og at bas-behandlingen rent faktisk virker på smertepatienterne.
”Vi har modtaget en fondsbevilling fra Markedsmodningsfonden til at udvikle en prototype frem mod et koncept, som er optimeret på pris og funktion. Så kan vi arbejde videre med matematikken i baggrunden efterfølgende,” fortæller Peter Michael Nielsen.
Det skete i december 2013, hvor virksomheden Mediathand og Amager/Hvidovre Hospital, som sammen står bag PaciniMedico, fik bevilget et budget på 5 mio. kr. med en medfinansiering på 2,7 mio. kr.
De omkring ti mennesker i teamet, som udgør PaciniMedico, regner med, at det tager omkring et år fra nu af, før det første produkt rammer markedet. Nu gælder det om at komponere noget musik og nogle bastakter, som beviseligt kan dulme patienternes smerte. Til det har firmaet fået professionel hjælp af de verdensberømte jazzmusikere Palle Mikkelborg, Chris Minh Doky og Niels Lan Doky samt Niels Eje, der spiller klassisk musik og har erfaring med at komponere afspændingsmusik. Og hvorfor var det egentlig lige fusionsmusik baseret på Bach og suppleret med blandt andet elguitar og intens vokal, som flød gennem høretelefonerne?
Ikke pladder-new age
”Musik med store, langsomme klange har en beroligende effekt. Det skal ikke være pladder-new age. Der skal være noget intensitet, som er med til at stimulere folk på den rigtige måde. Man skal ikke ligge og falde til det, og så skal det være en rytmik, som kan bære bas-impulserne i bunden. Vi har fantastisk dygtige musikere med i gruppen til den næste fase,” siger Peter Michael Nielsen.
Det hele lyder lidt alternativt. Kan I forstå, hvis jeg som forbruger, der plejer og sluge en håndgribelig pille, er lidt skeptisk?
”Nej, det kan jeg ikke. Alle bruger jo musik i forvejen alligevel til at ændre på deres sindstilstand. Hvis man er i dårligt humør eller aggressiv, sætter man forskellige ting på og behandler sig selv. Det er helt almindeligt, at folk sætter musik på til at få det bedre eller afreagere. Alle folk ved, hvad det handler om. Nu har vi bare kombineret det med neurofysiologisk videnskabelig hjerneforskning. Vi har fundet ud af, hvorfor det virker, og hvordan det virker. Hvilke strukturer i musikken og impulser, hvor signalerne løber hen, og hvad der skal til for at blokere for smertesignaler,” siger overlægen.
”Det skulle gerne være en smuk oplevelse for patienten, men der skal ligge hardcore videnskab inde bag ved, så vi ved nøjagtig, hvad vi laver.”
Gudstjeneste blev begyndelsen
Adspurgt om, hvorvidt effekten så kun varer den tid, man sidder i stolen, svarer Peter Michael Nielsen, at smertelindringen her er kraftigst. Dog oplever han, at den kan vare et par dage hos hans patienter.
Kimen til Peter Michael Nielsens interesse for kombinationen mellem neurologi og musik blev plantet helt tilbage i hans teenageår, hvor farmoren tog ham med til en gudstjeneste med orgelspil i Westminster Abbey.
”Efterhånden bevægede han sig helt ned på den sidste pedal med den allerstørste pibe i orgelet. Hele rummet sitrede af bevægelse, men man kunne ikke høre en lyd. Min stakkels gamle farmor blev akut rædselsslagen, gik i panik og løb ud af kirken. Den oplevelse undrede jeg mig over, og efterhånden da jeg begyndte at læse medicin og blev neurolog, faldt tingene lidt på plads.”
Er man ikke vant til bassens subsoniske frekvenser, som kilder kroppen, risikerer man som farmoren at opleve en urtidsrefleks. Vores bas-sans er designet til at få os til at flygte, hvis et hidsigt rovdyr skulle løbe mod os og angribe os bagfra. Siden har Peter Michael Nielsen entusiastisk undersøgt sammenhængene mellem bassansen og neurologien.