Coloplast igangsætter største lancering nogensinde

Medicogiganten Coloplast lancerer nyt produkt i 13 lande verden over. Det er den største lancering, selskabet nogensinde har lavet.
Foto: Coloplast / PR
Foto: Coloplast / PR

1. april 2014 præsenterede Coloplast sit seneste skud på stammen, stomiposen New Sunsura Mio. Det produkt lanceres nu i 13 lande, og det er langt fra det eneste. Det skriver Berlingske.

"Vi taler om flere hundrede varianter over de kommende år, så det er en meget kompliceret proces. Men vi mener, at den bedste måde at lancere et nyt produkt som vores grå nye stomipose er ved at gøre det på tværs af lande og på én gang. På den måde skaber vi størst mulig vækst hurtigst muligt," siger Oliver Johansen, direktør for forskning og udvikling i Coloplast, til Berlingske.

Coloplast tør på nuværende tidspunkt ikke spå om, hvor stort et salgsmæssigt potentiale, som den nye stomipose har.

Coloplast har generelt klaret sig fremragende de seneste mange år, og selskabet forventer at nå en ganske ambitiøs overskudsgrad på hele 33 pct., når selskabets skæve regnskabsår er omme, hvilket er noget over det seneste regnskabsårs overskudsgrad på 31,6 pct.

Coloplasts topchef, Lars Rasmussen, har siden han tiltrådte i 2008 stået i spidsen for en kraftig forbedring af lønsomheden. Overskudsgraden var, da han overtog roret, på bare 12 pct., men har nu nået et niveau, hvor det fremadrettet bliver sværere at skabe forbedringer.

Læs artiklen her (log in påkrævet).

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også