Kapitalfond rejser milliard til medico

Et hollandsk investeringsselskab har startet en ny kapitalfond rettet mod medico-området og rejst godt en mia. kr. til formålet.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Det hollandske investeringsfirma Gilde Healthcare, som specialiserer sig indenfor life science-området, har rejst 145 mio. euro til en ny transatlantisk kapitalfond, Gilde Healthcare III. Det oplyser investeringsfirmaet i en pressemeddelelse.

Den nye fond vil investere i innovative selskaber inden for bl.a. digital sundhed, medico og diagnostik i både USA og Europa, og man vil primært fokusere på virksomheder, som er i stand til at tilbyde bedre sundhedsløsninger til billigere penge.

Fonden vil foretage investeringer på op til 15 mio. euro i enkelte selskaber i porteføljen, fremgår det af pressemeddelelsen. Gilde Helathcare III har allerede foretaget de første investeringer i fire selskaber, og flere forventes inden udgangen af året.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også