Topotarget får vigtigt patent i EU

Det danske biotekselskab Topotarget har fået tildelt et patent til lægemiddelhåbet belinostat, som giver beskyttelsescertifikater frem til mindst 2021.
Foto: Topotarget PR
Foto: Topotarget PR
Af Ritzau Finans

Topotarget har fået tildelt et vigtigt europæisk belinostat-patent. Patentet vil beskytte belinostat mod tilhørende supplerende beskyttelsescertifikater frem til mindst 2021 og måske frem til 2026.

Det oplyser Topotarget.

"Tildelingen af dette patent rummer muligheder for Topotarget. Belinostat er et produkt med et bredt anvendelsesområde, og med tildelingen af dette patent fra Den Europæiske Patentmyndighed har vi sikret vores produkt i mange år fremover," udtaler Topotargets administrerende direktør, Anders Vadsholt.

Topotarget har allerede fået udstedt tilsvarende patenter i andre større geografiske områder, herunder i USA og Japan.

"Den samlede patentfamilie, som dækker sammensætninger, formuleringer, anvendelsesmetoder og fremstil­lingsmetoder for belinostat, dækker den kliniske anvendelse af dette lægemiddel indtil 2030 og fremefter," oplyser Topotarget.

 Topotarget afleverer kombiresultater fra Belinostat-studie

 Topotarget: Oprustningen kommer i 2014 

 Topotarget skærer og opjusterer 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også