Widex flytter produktion til Estland

Høreapparatkoncernen kommer til at afskedige i Danmark som følge af udflytningsplan.
Foto: Jyllands-Posten
Foto: Jyllands-Posten

En af Danmarks tre storkoncerner inden for høreapparater, privatejede Widex, flytter i løbet af to til fire år det meste af sin produktion til Estland. Konsekvensen er massefyringer i Helsinge. Der skriver business.dk.

Vicedirektør Anders Westermann siger til netavisen, at baggrunden er omkostningsbesparelser for at styrke konkurrenceevnen.

"Vi er nødt til at kigge på alle elementer i forretningen, og der er det timelønnede arbejde bare et element. Vi vil gradvist flytte store dele af det timelønnede arbejde til Estland. Men vi vil stadig beholde enheder her i Danmark i Lynge og Helsinge," siger Anders Westermann.

Fagbladet 3F mente fredag at vide, at det drejer sig om 400-500 stillinger. Så mange jobs er der dog ikke tale om, oplyser direktøren uden at ville sætte tal på antallet af fyringer i Danmark. Her er der ca. 850 medarbejdere.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også