Markant nedgang i Triforks driftsresultat

Det børsnoterede selskab løftede sin omsætning pænt i årets første kvartal, men driftsresultatet gik væsentligt tilbage, fremgår det af selskabets periodemeddelelse torsdag morgen.
Foto: Anette Sønderby Madsen
Foto: Anette Sønderby Madsen
Af Ritzau Finans & BENJAMIN WERNER CHRISTENSEN

Trifork, der blandt andet udvikler sundheds-it, omsatte for 61,4 mio. kr. mod 54,9 mio. kr. i første kvartal 2013, mens driftsresultatet landede på 5,1 mio. kr. Det er væsentligt lavere end de 10 mio. kr., som den post bød på i de første tre måneder af 2012.

Alle forretningsområder gav dog overskud i første kvartal, skriver Trifork i kvartalsregnskabet.

"Vi har i det første kvartal haft en forøget investering i udviklingen af nye produkter, som vi ser frem til at se udbyttet af. Niveauet for investeringer ventes neddroslet i andet kvartal, hvor vi vil fokusere på at forbedre vores indtjenings-margin," siger Jørn Larsen, administrerende direktør hos Trifork, i meddelelsen.

Trifork fastholder forventningerne til hele 2013. Selskabet venter dermed fortsat en omsætning på 245 mio. kr. og et driftsresultat på 37 mio. kr. Det svarer til en vækst på henholdsvis 10 og 22 pct. sammenlignet med resultatet for 2012.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også