Lars Kolind mener, at der er to slags mennesker her i verden: Der er dem, som er gode til at bygge op, og dem, som er gode til at bygge videre.

”Min styrke er helt sikkert at bygge op. Alt, hvad jeg har gjort i min meget lange karriere, har været at bygge op, og så har jeg givet det videre til andre, som har bygget videre. Det her er bare et eksempel på det samme. Man skal kende sine styrker, men man skal også kende sine begrænsninger,” siger han til MedWatch.

Uden diskussion den førende

Erhvervsmanden henviser til det faktum, at han efter tre år som bestyrelsesformand for velfærdsklyngen Welfare Tech i denne uge valgte at træde tilbage og overlade posten til Falck-topchefen Allan Søgaard Jensen. Og han er bestemt stolt af, hvad han overlader.

”I min optik er Welfare Tech uden diskussion den førende og så langt den mest betydningsfulde institution, der kan fremme velfærdsteknologi som forretningsområde og vækstområde i Danmark. Det var det mål, vi satte os for tre år siden, og det har vi til overflod noget – i langt højere grad end jeg havde turdet håbe på.”

Nu er Lars Kolind med egne ord ’i gang med andre ting’.

”Sådan har mit liv altid været. Det er en personlig grund. Jeg er enormt stolt over Welfare Tech, og alt det vi har bygget op. Jeg ville elske at være med i ti år endnu, men sådan er jeg bare ikke. Jeg har altid været kritisk over for de folk, der bare bliver ved med at hænge i deres succes og ikke har overskud eller kræfter til at tage det næste skridt.”

Skal hjælpe Kina

Og hvad er så det næste skridt? Kina, fortæller han.

”Nu har jeg fået en chance for at løse den største opgave, jeg nogensinde har været i nærheden af. Den er omkring 1000 gange så stor som Welfare Tech,” siger han og uddyber:

”Jeg fik for et lille års tid siden en mulighed for at hjælpe den kinesiske regering med at omstille det kinesiske erhvervsliv fra produktion til viden, og det er jeg i fuld gang med. Jeg pendler til Shanghai, og har enormt travlt med det.”

Hvis Lars Kolind skal pege på den mest markante forandring fra Welfare Tech startede til nu, så er det, at velfærdsteknologi er kommet på dagsordenen.

For tre år siden fandtes det ikke

”Jeg vil påstå, at for tre år siden fandtes begrebet velfærdsteknologi i virkeligheden slet ikke. Det var os i Syddanmark, i Welfare Tech, der opfandt begrebet. I dag indgår det i statsministerens nytårstale, og folk omtaler det, som om det havde eksisteret i de sidste 100 år,” siger han og fortsætter:

”Velfærdsteknologi er kommet fuldstændigt ud af det blå til at være en af de i hvert fald fem vigtigste muligheder, som vores samfund skal prøve at udnytte i de kommende år. Det er klart, at jeg ikke kunne drømme om at tage æren for det, men Welfare Tech har en meget stor del af æren for det.”

Erhvervsmanden med en fortid i bl.a. Oticon vil også meget gerne udpege de tre største barrierer, der ligger i vejen for, at man som dansk samfund kan udnytte det potentiale, der ligger i velfærdsteknologien.

Betonsilo-tænkning

”Den største barriere er, hvis der er gammeldags betonsilo-tænkning i det offentlige. Der er flyttet enormt meget bare i løbet af de sidste tre år, så jeg er ikke negativ og skælder ud på det offentlige eller politikerne, men vi er jo ikke ved vejs ende.”

Silotænkning kommer ifølge Lars Kolind for eksempel, når der skal købes senge til et nyt sygehus. Hvis Statens og Kommunernes Indkøb dikterer, at man skal have den billigste, man kan få.

”Det stopper al innovation. En dansk virksomhed kan levere en seng, der godt nok er dyrere, men som skaber meget større værdi og kan langt flere ting. Den betontænkning er heldigvis hastigt på vej til at forsvinde, men den er ikke forsvundet helt endnu, og den største barriere for velfærdsteknologiens potentiale er, at vi ikke kommer hurtigt nok væk fra den betontænkning.”

Den anden barriere er finansiering af det meget store antal projekter, som der er basis for.

Finansiering mangler

”Velfærdsteknologi er faktisk særligt velegnet til mindre virksomheder. Og den helt store udfordring, som de virksomheder står over for, er, at det tager tid at udvikle og få på markedet. Det kan tage 3-5 år fra, at man har fået en god idé til, at man begynder at tjene penge på det. I Danmark har vi et meget dårligt udviklet finansieringsmarked for det her. Det er meget svært at skaffe finansiering inden for den her slags område. Det er fint, at staten og det offentlige gør noget, men det her skal jo ikke finansieres med offentlige penge. Det skal finansieres med risikovillige private penge.”

En tredje barriere, der dog også er landets styrke, er, at velfærdsteknologi som sagt egner sig godt til små og mellemstore virksomheder, fordi der er så mange små nicher.

”Det er dejligt, men bagsiden er, at små virksomheder dels ikke kan få finansiering, og dels ikke altid har den nødvendige viden. De skal dels forstå den problemstilling, som de vil lave et produkt til, men de skal også forstå, hvordan man agerer i sundhedssystemet, og det er meget dyrt at agere i et sådan system, hvor der skal klinisk dokumentation, certificering og alle mulige andre ting til.”

Den barriere overkommer man ifølge den tidligere formand ved, at man skaber konsortier og samarbejder mellem flere virksomheder, så de til sammen får de muskler, der skal til for at kunne gå med produkterne i et internationalt regi.

”At skabe de konsortier, det er Welfare Tech rigtig god til.”

Næsen i plovfuren

Barriererne har således karakter af at være relateret til rammevilkårene for den velfærdsteknologiske branche, og det er da også inden for dette område, at Lars Kolind råder den nye formand, Allan Søgaard Jensen, til at yde en indsats.

”Hold næsen i plovfuren. Fortsæt derudad. Konceptet er rigtigt. Hele maskinen fungerer og vil udvikle sig, der vil være 250 medlemmer om et år til halvandet, men der, hvor han virkelig kan gøre en indsats, er at arbejde med rammevilkårene. Skatteregler, finansieringsmulighederne, hvordan man bedre kan skabe konsortierne osv.”

Mener du, at du som formand igennem tre år har gjort dit arbejde i forhold til at forbedre rammevilkårene?

”Vi er kommet fantastisk langt, og jeg synes også, at vi har gjort meget for at arbejde på rammevilkårene. Men det er der, bestyrelsen kan gøre en yderligere indsats.”

 Lars Kolind træder tilbage fra velfærdsklynge

 Velfærdsklynge på teknologi-jagt

 Lars Kolind: "Super, spændende, guf"