Bank løfter kursmål på høreapparater

Efter en amerikansk høreapparatkonference har Handelsbanken valgt at hæve kursmålene på danske høreapparatkoncerner.
Af Ritzau Finans

Handelsbanken Capital Markets har løftet sine kursmål for høreapparatproducenterne William Demant og GN Store Nord, efter den amerikanske høreapparatkonference AAA i sidste uge.

GN Store Nords kursmål er løftet med 12 kr. til 122, og William Demants er hævet med 15 kr. til 555 kr. Begge får uændret anbefalingen "akkumuler".

Specifikt for William Demant hæfter Handelsbanken sig ved, at selskabet under sin præsentation bekræftede, at selskabets nylancerede høreapparat Oticon Alta er blevet vel modtaget af markedet.

Handelsbanken vurderer, at serien kan hjælpe William Demant til at vinde nogle af de tabte markedsandele tilbage.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også