Succeshistorien fortsætter i Struer

Det er lykkes topchefen i et jysk medicofirma at få vendt udviklingen, så der for første gang siden 2006 nu er sorte milliontal på bundlinjen i stedet for ditto røde.
Foto: Kresten Morten Munksgaard
Foto: Kresten Morten Munksgaard

Underskuddene skulle vendes til overskud. En klar opgave, der blev stillet til Morten Nielsen, da han blev hentet ind som direktør i B&O Medicom i 2011.

Og nu er den opgave i første omgang klaret. I regnskabet for 2012 står der ifølge Børsen et overskud på 4 mio. kr. og en omsætningsfremgang på 15 pct.

Det står i skærende kontrast til de årlige underskud på mellem 3 og 11 mio. kr., som virksomheden, der har produceret device-løsninger til lægemidler i mere end 20 år, har fremvist siden 2006.

Den succesfulde turn-around, som Morten Nielsen tidligere har udtalt sig om til MedWatch, er blandt andet sket på baggrund af, at man har skåret al udvikling og produktion af egne produkter væk.

Konkurrenter interesserede i opkøb

"Vi er gået fra at være et produktionsfirma til at være en innovationsvirksomhed med tungt fokus på konsulentydelser. Det betyder, at vi ikke længere laver egne devices, som vi skal markedsføre, men kun udvikler produkter i samarbejde med vores kunder," siger direktøren til Børsen.

Han forventer, at den positive udvikling fortsætter, og at omsætningen i 2013 ender på 90 mio. kr., mens bundlinjen forventes at ende på 5-6 mio. kr.

Ifølge Børsens oplysninger har udviklingen i firmaet, der er delvist ejet af Bang & Olufsen, ført til, at flere konkurrenter har haft følere ude, men buddene er for lave for kapitalfonden Maj Invest, der i 2007 købte 65 pct. af aktierne.

"Det har været en lang, sej rejse, og nu skal virksomheden have lov til at fortsætte den gode gænge, de er i. Vi fokuserer derfor mere på den flotte fremgang, som gerne skulle fortsætte, end et salg," siger Mads Andersen, som også er bestyrelsesformand i B&O Medicom, til Børsen.

 Jysk turn-aroundfirma udvider markant

 B&O Medicom: Geografi kan blive væksthæmmer

 Medicom-chef: Vores danskhed hæmmer væksten  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også