MedWatch

Chemometec fatholder forventninger

Det danske celletælleselskab kom ud af første halvår i det forskudte regnskabsår stort set som i samme periode sidste år. Omsætning og bruttoresultat går frem.

Foto: Colourbox

Chemometec kom ud af første halvår af det forskudte regnskabsår 2012/13 med et overskud efter skat på knap 1 mio. kr. efter et overskud på godt 1 mio. kr. i samme periode året før, selvom nettoomsætningen steg til 21 mio. kr. fra 19,8 mio. kr., og bruttoresultatet blev forbedret til 18,5 mio. kr. fra 17,6 mio. kr.

Chemometec har i første halvår brugt mange ressourcer på at videreudvikle distributionsnettet med fokus på fortsat opbygning af det amerikanske salgsselskab, som er udset til at skulle spille en vigtig, strategisk rolle fremadrettet, idet en stor andel af væksten ventes at komme fra en øget tilstedeværelse netop her.

Som følge af en kombination af højere omkostninger, såvel eksterne som personalemæssige, lidt lavere af- og nedskrivninger samt et negativt bidrag fra finansposterne, faldt resultatet før skat i de første seks måneder af 2012/13 til et overskud på 1,26 mio. kr. fra et plus 1,41 mio. kr. i første halvår af 2011/12.

"Væksten er drevet af et øget instrumentsalg, hvor især salget af selskabets nyeste produkt, NucleoCounter NC-200, har udviklet sig meget tilfredsstillende. Indtjeningen er på niveau med forventningerne og selskabet forbereder lanceringen af den avancerede celletæller og – analysator, NucleoCounter NC-250," skriver Chemometec, der lever af at lave og sælge såkaldte celletællere.

Udviklingen i første halvår ændrer således ikke Chemometecs forventninger til 2012/13, hvor der stadig ventes en omsætning på ca. 40 mio. kr. og et driftsresultat (EBITDA) i intervallet 6-8 mio. kr. Det svarer i øvrigt til et driftsoverskud på EBIT-niveau på 0-2 mio. kr. for hele regnskabsåret, fortæller selskabet.

Mere fra MedWatch

Her er de vigtigste nyheder fra MedWatch i uge 47

I denne uge kom der en endelig afklaring angående Kåre Schultz’ fremtid i det israelske medicinalselskab Teva, og så annoncerede Novo Nordisk også en udvidelse af faciliteterne i Bagsværd for 5,4 mia. kr. Gik du glip af noget?

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MedWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier