Danske life science virksomheder rykker fra feltet

Lægemidler, medicoudstyr og -apparater samt hjælpemidler tegner sig for en stigende andel af dansk eksport, fremgår det af Vækstteamets rapport. Her er nogle fakta:
Eksporten af disse udgjorde knap 12 pct. af den samlede danske vareeksport i 2011. Den største varegruppe er lægemidler, som udgør 9,5 pct. Til sammenligning udgjorde eksporten af lægemidler 3,5 pct. af dansk eksport i 1990. Virksomheder inden for sundheds-it samt service- og driftsløsninger er derimod mere orienterede mod hjemmemarkedet.
Udviklingen i eksporten afspejler, at Danmark har en række erhvervsområder med klare styrkepositioner i forhold til andre vestlige lande.
Ca. 19 pct. af eksporten af lægemidler, hjælpemidler og medicoudstyr går til USA, der dermed er det største enkeltstående eksportmarked inden for disse områder. Til sammenligning aftager EU15-landene under ét godt 40 pct. med Tyskland, Sverige, Storbritannien og Frankrig som de største aftagere.
BRIKlandene aftager ca. 8 pct. af den danske vareeksport af lægemidler, hjælpemidler samt medicoudstyr og - apparater. Også her er det især lægemidler, der trækker vareeksporten.
Ny rapport: Sådan rykker dansk life science
Lif tilfreds med vækst-anbefalinger
Relaterede artikler:
Industrien tilfreds med vækst-anbefalinger, men..
For abonnenter