
Medicoselskabet Coloplasts aktie er steget til vejrs med raketfart, siden topchef Lars Rasmussen trådte til i 2008, og det nyder den adm. direktør nu også godt af.
Han har netop solgt 12.000 aktier for 16,1 mio. kr. Aktierne er en del af et optionsprogram, som er meget almindeligt i topchefers lønninger, og fraregner man de 4,6 mio. kr., han brugte på samme antal aktier i sidste uge, er overskuddet på imponerende 11,5 mio kr.
Udnyttelsen af optionerne kommer kort tid efter, at Lars Rasmussen - endnu engang - kunne aflevere et flot årsregnskab med en indtjeningsgrad på 30 pct. og et resultat før skat på næsten 3 mia. kr. Det er en stigning på 144 pct. sammenlignet med, da Lars Rasmussen tiltrådte.
Også Coloplasts andet medlem af direktionen, finansdirektør Lene Skole, udnyttede tidligere på måneden nogle af sine aktieoptioner, hvilket efter køb og salg gav et provenue på 7,3 mio. kr. Tidligere har hun tjent 3,9 mio. kr. på en lignende manøvre, lige som også Lars Rasmussen tidligere på året har tjent godt på sine optioner.
Coloplast aktien ligger tirsdag formiddag i kurs 1354 - stigning på 0,7 pct. sammenlignet med i går.
Coloplast-direktør i ny millionhandel
Coloplast-direktør sælger aktier for millioner
Coloplast-direktør hæver millioner på aktiesalg
Så meget tjener Rebien og Wiinberg i forhold til andre topchefer
Mere fra MedWatch
Analytikere ser købere til GN men tvivler på et salg
Med en lav værdiansættelse, en høj strukturel værdi og ingen dominerende aktionærer giver det god mening, hvis internationale kapitalfonde og industrielle spillere lige nu lurer på at købe høre- og lydkoncernen GN Store Nord, mener to analytikere, men om det reelt kommer til at ske, tvivler de dog på.