Kona vil behandle forhøjet blodtryk med ultralyd

Selskab bag mulig ny behandling af forhøjet blodtryk rejser trecifret millionbeløb.
Oversat af Frederikke Wind-Hansen

Ultralyd kan blive designet således, at det kan hjælpe med alt fra billeder af fostre i høj opløsning, til behandling af nyresten uden kirurgisk indgreb. Nu har en nyetableret virksomhed i Seattle rejst kapital til at virkeliggøre en stor drøm; Ultralyd der kan behandle millioner af mennesker med forhøjet blodtryk.   

Den Bellevue-baserede virksomhed, der har har holdt lav profil siden sin grundlæggelse i 2009, tiltrækker sig i dag opmærksomhed ved at annoncere en 30 millioner dollar venture finansiering.

I spidsen for investeringen står ”en stort producent af medicinskudstyr”, der dog ikke ønsker at blive navngivet, mens resten af pengene kommer fra eksisterende investorer Essex Woodlands Health Ventures, Morgenthaler Ventures, Domain Associates og Biostar. Virksomheden Kona med 18 medarbejdere og som blev grundlagt af direktør og CEO Mike Gertner, planlægger at bruge pengene på at tilføje flere forsknings- og udviklingsmedarbejdere på kontorerne i Bay Area og i Bellevue,  Washington.

Konas idé er at bruge ultralyd til at ødelægge overaktive nerver omkring nyrerne, der er en del stor del af problemet, i mange af de tilfælde af forhøjet blodtryk, der er sværest at behandle. Forhøjet blodtryk behandles allerede med billige generiske lægemidler, der fungerer fint for millioner af mennesker, og som bidrager til at minimere deres risiko for fremtidige hjerteanfald, slagtilfælde og dødsfald som følge af hjertesygdomme. Men omkring 10 millioner mennesker lider af såkaldt, "resistent hypertension", hvilket betyder, at de eksisterende lægemidler ikke har samme effekt.

Læs hele artiklen om den nye behandling af forhøjet blodtryk her

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også