Ny app ændrer den amerikanske sundhedssektor

HealthTap er et program tilgængeligt på iOS, Android, og internettet, som lader folk stille rigtige læger medicinske spørgsmål og hurtigt få svar retur.
Snart kan du tilføje en ny app til din liste over health-apps. | Foto: Screenshot
Snart kan du tilføje en ny app til din liste over health-apps. | Foto: Screenshot
Oversat af Frederikke Wind-Hansen

Appen er udviklet af Ron Gutman, en serieiværksætter der arbejder på at omstrukturere sundhedssektoren på bedst mulig måde.

En undersøgelse om forholdet mellem internettet og sundhedssektoren, foretaget af den amerikanske tænketank Pew, viste, at 59 pct. af amerikanerne har søgt efter information om sundhed online. Det indlysende spørgsmål her er spørgsmålet om tillid - hvor troværdige er de oplysninger, du finder?

HealthTap sigter mod at løse dette problem ved at forbinde dig med et netværk af rigtige, levende læger, der kan svare på de spørgsmål, du måtte have. Der er i øjeblikket 11.500 læger med varierende specialer tilknyttet.

Hvordan er det juridisk muligt for læger at levere lægelig rådgivning over internettet uden for det amerikanske sundhedssystem? HealthTap har allieret sig med forsikringsselskabet Lloyds of London for at skabe en ny form for ansvarsforsikring, der aldrig før har eksisteret. Den giver læger mulig for at interagere med mennesker udelukkende på HealthTap.

HealthTap har en streng optagelsesproces for læger, der ønsker at deltage. Lægerne skal være autoriseret som læge, have et godt omdømme, og de må ikke have disciplinære sager imod dem. I disse henseender er HealthTaps krav mere strikse end de generelle bestemmelser for autoriserede læger.

Du kan læse historien fra Business Insider her

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også