Sydbank om WDH: Driftsforventning kunne være mere aggressiv

"...driftsresultatet skal vokse. Det har jeg så sandelig også en klar forventning om..." Sydbanks analytiker er ikke helt tilfreds med William Demants udspil om fremtidsforventninger.
Ritzau Finans

William Demants ledelse har på ingen måde flottet sig med 2012-forventningerne til driftsindtjeningen. Tværtimod er forventningerne om en stigende driftsindtjening i 2012 så tilpas vag, at ledelsen slet ikke formår at overbevise om, at koncernen er på vej mod tidligere tiders overskudsgrader.

"På indtjeningssiden giver de ikke ret meget, andet end, at driftsresultatet skal vokse. Det har jeg så sandelig også en klar forventning om, og jeg mener godt, at man kunne være lidt mere aggressive her og indikere, hvorvidt det bliver encifrede eller tocifrede vækstrater," siger Morten Imsgard til Ritzau
Finans.

En rundspørge blandt analytikere foretaget af SME Direkt viser, at konsensus havde pejlet sig ind på en EBIT-vækst i 201216 pct. til 1956 mio. kr. Dermed er Morten Imsgard næppe den eneste analytiker, der er skuffet over William Demants mindre forpligtende guidance. Aktien i William Demant falder 2,5 pct. til kurs 496.

"I min verden skal indtjeningen gerne vokse hurtigere end omsætningen. Det vil sige, at vokser omsætningen med op mod 10 pct. inklusiv valutaeffekter, så skal vi gerne have en driftsindtjening, der vokser hurtigere, så vi får synliggjort den gearingseffekt, der gerne skal være i forretningen med så stor succes på salgssiden," siger Morten Imsgard.

Han har længe tvivlet på markedsforventningerne om, at William Demant på sigt når tilbage på de historisk høje marginer på 27-28 pct. som kendetegnede midten af nullerne. Årsregnskabet for 2011 overbeviser i hvert fald ikke Morten Imsgard om, at det er den vej det går.

"Det virker som om, at alt blæser William Demants vej i øjeblikket, og kan man ikke i medvind, er de overskudsgrader (27-28 pct., red) vi tidligere har set, måske ikke opnåelige," siger Morten Imsgard.

William Demants årsregnskab har ikke overbevist Sydbank om, at selskabet vil formå at løfte overskudsgraden nok på den korte bane, og det koster sammen med en relativt høj værdisætning af aktien en ny "undervægt"-anbefaling. Tidligere var anbefalingen "neutral".

William Demant venter i 2012 en toplinjevækst på 5-9 pct. i lokal valuta. Herudover ventes medvind på valutamarkedet at bidrage positivt til væksten. Analytikerne ventes forud for regnskabet en fremgang i omsætningen på 8 pct.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også