MedWatch

William Demant: En enkeltstående vindinvestering

Der er ikke planlagt flere investeringer i vindmølleparker, fortæller Willam Demant Invests direktør, Niels Jacobsen.

Foto: Carsten Ingemann, Jyllands-Posten

Oticon Fonden har ikke yderligere planer om investeringer i vindmølleparker udover investeringen på 1,7 mia. kr., som det foretager gennem sit 100 pct. ejede investeringsselskab William Demant Invest i en andel på 18 pct. af Dong Energys tyske havvindmøllepark Borkum Riffgrund 1.

"Vi har ikke andre planer. Nu må vi se, men som udgangspunkt har vi ikke andre planer på det område," siger William Demant Invests direktør Niels Jacobsen til Ritzau Finans.

Han peger på to elementer, der gør, at investeringen i Borkum Riffgrund 1 er blevet blåstemplet af selskabet.

-"Det ene er, at i forhold til den risikoprofil, som vi vurderer investeringen har, giver den et fornuftigt og meget langsigtet afkast. Og punkt to, så giver det vores Oticon-forretning en mulighed for at få adgang til grøn strøm," forklarer Niels Jacobsen.

Svarer til fem gange strømforbrug

Oticon Fondens andel på 18 pct. af vindmølleparken vil kunne producere vindenergi svarende til fem gange det strømforbrug, som Oticon bruger på verdensplan. Niels Jacobsen vil ikke løfte sløret for, hvor stort et afkast, selskabet venter at få af investeringen.

"Vi har verdens største og formentlig bedste operatør som partner i form af Dong Energy, så vi synes, der er en flot balance mellem risiko og afkast," siger Niels Jacobsen.

Han forklarer, at der er mange elementer i et sådant risikobillede, og at selskabet naturligvis har haft rådgivere til at bistå med rådgivning i forhold til elementer som strømproduktion og afregningspriser.

"Der er mange forskellige elementer, vi har været igennem, og som vi har afbalanceret. Samlet set synes vi, at balancen mellem de involverede risici og afkast er flot," siger Niels Jacobsen.

Kirkbi, som ejer 75 pct. af LEGO Koncernen, har ligeledes købt sig ind i Dong Energys tyske vindmølleprojekt, hvilket er sket med en investering på 3 mia. kr. og sikrer selskabet en ejerandel på 32 pct. Vindmølleparken ventes at så færdig i 2015.

Mere fra MedWatch

Sanofi vil kun købe Horizon kontant

Både Amgen, Johnson & Johnson og Sanofi bejler til et opkøb af amerikanske Horizon Therapeutics, der markedsfører øjenmidlet Tepezza, som er udviklet af Genmab.

MT Højgaard skal bygge for Novo Nordisk i Bagsværd

Byggekoncernen MT Højgaard får del i en milliardaftale med Novo Nordisk, der har planer om at udvide produktionsfaciliteterne i Bagsværd for milliarder. Højgaards del af byggesummen løber op i ca. 600 mio. kr.

Læs også

Seneste nyt

MedWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier