Oticon Fonden investerer milliardbeløb i vindmøllepark

William Demant Invest investerer i vindmøller sammen med Lego-familien.
Foto: Nils Jacobsen, CEO, William Demant - PR
Foto: Nils Jacobsen, CEO, William Demant - PR
af KRESTEN MORTEN MUNKSGAARD

Oticon Fonden vil via sit investeringsselskab, William Demant Invest (WDI), i de kommende år investere 1,7 mia. kr. i opførelsen af en ny stor vindmøllepark i Nordsøen, oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

DONG Energy, som står bag opførelsen af havmølleparken, begynder arbejdet i 2013. Projektet har et samlet budget på ca. DKK 10 mia., hvoraf cirka halvdelen kommer fra LEGO-koncernens moderselskab KIRKBI A/S og Oticon Fonden tilsammen, hedder det.

Søren Nielsen, adm. direktør i Oticon A/S, fremhæver i pressemeddelelsen, at når ”den nye vindmøllepark er fuldt kørende i 2016, vil vores andel af parkens vindenergi kunne dække det samlede elforbrug i hele koncernen på verdensplan mere end fem gange – eller svarende til mere end 50.000 husstandes forbrug.”

William Demants topchef Niels Jacobsen, der også er direktør i William Demant Invest, siger i en kommentar, at ”DONG Energy’s nye vindmøllepark er ikke kun en god investering i forhold til et miljørigtigt energiregnskab.”

”Det er også en solid, langsigtet investering med en lav risiko. I tråd med WDI’s øvrige investeringer forventes den at give et godt og fornuftigt afkast i mange år fremover,” siger Niels Jacobsen.

DONG Energy er også ude med en meddelelse, hvori energiselskabet skriver, at handlen drejer sig om den tyske havmøllepark Borkum Riffgrund 1.

Borkum Riffgrund 1 kommer til at bestå af 77 3,6 MW vindmøller fra Siemens Wind Power. Parken vil kunne levere CO2-fri strøm svarende til mere end 285.000 husstandes årlige elforbrug.

Med investeringer bliver KIRKBI's ejerandel på 32 pct. William Demant Invests 1,7 mia. kr. giver en ejerandel på 18 pct.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også