Dansk-ejet medicoselskab i USA ekspanderer i Europa

Zynex Inc., der har danske Thomas Sandgaard i spidsen, etablerer datterselskab i Danmark
Foto: PR
Foto: PR

Det dansk-ledede amerikanske medicoselskab, Zynex, Inc., etablerer nu et datterselskab i Danmark. Datterselskabet får fokus på salg og marketing inden for det europæiske marked.

Det oplyser selskabet, der er børsnoteret på den amerikanske børs Nasdaq, i en pressemeddelelse. Zynex udvikler bl.a. medicinsk udstyr til elektroterapi og slagtilfælde rehabilitering, neurologisk diagnose og overvågning af hjertet.

Thomas Sandgaard, administrerende direktør for Zynex , siger i en kommentar:

"Vi tror på, at der findes store indtægtsmuligheder på den globale markedsplads for medicinsk udstyr. Etablering af et datterselskab i Europa er den næste fase i vores internationale ekspansionsstrategi. "

Uddannet i Danmark

Thomas Sandgaard, der er ingeniøruddannet i Odense, har stået i spidsen for Zynex, Inc. siden han grundlagde virksomheden i 1996. Han har tidligere haft lederstillinger i virksomheder som ITT, Siemens, GN Danavox, Dataco og Philips.

Det meste af hans arbejde har været inden for internationalt salg og distribution, teknologioverførsel, fusioner og marketing i halvleder, telekommunikation, datakommunikation og medicoindustrien. Det fremgår af selskabets hjemmeside.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også