Privat hjemmepleje på vej til Danmark

Om nogle år er det langt fra givet, at det er en hjemmehjælper fra kommunen, der kommer, når de ældre har brug for hjemmepleje.
I stedet kan det lige så vel være personer fra private virksomheder, som den ældre har betalt for at udføre opgave. Det skriver Berlingske.
En gruppe af store og tunge investorer er inden for de sidste par år trådt ind på markedet og har investeret i virksomheder, som udbyder privat hjemmepleje.
Det gælder blandt andet Tryghedsgruppen, der sammen med Maj Invest er gået på opkøb i markedet blandt mindre og mellemstore hjemmepleje virksomheder, og det har skabt virksomheden Kærkommen, der har cirka 350 ansatte.
"Vi har investeret i virksomheder, der har en rigtig dygtig ledelse og som lægger vægt på kvalitet, og så er vi ikke gået efter de virksomheder, der tjener flest penge, men dem, der år efter år har tjent penge, for det er efter vores opfattelse et tegn på, at de gør det rigtige. Kvalitet er et meget vigtigt konkurrenceparameter. Derfor er det grundlæggende værdierne, der skal være i fokus, siger Jan Hove Sørensen, partner i Maj Invest, til Berlingske.
Samtidig er også den amerikanske kæde Home Instead Senior Care, som hører til blandt de største udbydere af hjemmepleje på det amerikanske marked, på vej ind på det danske marked, skriver Berlingske.