DNA-sekventeringsgigant presset af nedjustering

Amerikanske Illumina sænker sine forventninger for andet kvartal i træk.
Foto: Mike Blake/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Mike Blake/Reuters/Ritzau Scanpix
af marketwire

Illumina dykker med 7,8 pct. til 98,60 dollar i torsdagens amerikanske eftermarked, efter at den amerikanske DNA-sekventeringsgigant har sænket sine forventninger for andet kvartal i træk.

Det sker i forbindelse med regnskabet for tredje kvartal, hvor salget steg marginalt til 1,12 mia. dollar. Her havde analytikerne ventet en stigning til 1,13 mia. dollar.

Den justerede indtjening per aktie på 33 cent var dog betydeligt over analytikerkonsensus på 14 cent.

Ligemeget hjælper det dog, når prognosen for helåret lyder på en justeret indtjening per aktie på 60-70 cent mod tidligere ventet 75-90 cent og et analytikerestimat på 83 cent.

Prognosen for salgsvæksten nedjusteres til minus 2-3 pct. fra tidligere et plus på cirka 1 pct.

Illumina fremstiller maskiner til gen-sekventering.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også