Coloplast sender overflødig skattebyrde til aktionærer mener investorer

Flere investorer mener, at Coloplast har vægtet sit internationale image højere end hensynet til aktionærerne.
Foto: Coloplast / Pr
Foto: Coloplast / Pr
AF MARKETWIRE

Coloplast solgte nye aktier for et milliardbeløb for kort efter at udbetale en stor del af pengene som udbytte, der bliver beskattet. Flere investorer mener nu, at selskabet har vægtet sit internationale image højere end hensynet til aktionærernes penge.

Det skriver Børsen.

Coloplast købte i starten af sommeren islandske Kerecis for 8,9 mia. kr., et køb der blev finansieret med et salg af nye aktier. Lidt mere end tre måneder efter kapitalrejsningen er der nu udsigt til et udbytte på 3,5 mia. kr., et beløb som bliver beskattet.

Flere af investorerne undrer sig over, at Coloplast ikke i stedet valgte at sløjfe udbyttet og sælge et mindre antal nye aktier. Børsen har talt med en række investorer, og indtrykket er, at Coloplast har vægtet bevarelsen af sit image hos investorerne højere end hensynet til aktionærernes skat.

Coloplast nævner ligeledes i en skriftlig kommentar, at hensynet til opfattelsen af aktien vægtede i ledelsens og bestyrelsens afvejning af finansieringsmulighederne, hvor valget altså faldt på et aktiesalg, skriver Børsen.

”Ren optimal kapitalstyring ud fra lærebogen ville tilsige, at man havde holdt tilbage med udbyttet i denne situation og havde hentet færre penge. Men, som vi ser det, så er – og bør – dividendebeslutningen helt generelt også være styret af andre hensyn end det rent kortsigtede finansielle,” siger Anders Schelde, der er investeringsdirektør i Akademikerpension, ifølge Børsen.

Havde Coloplast sløjfet udbyttet, ville det kunne have endt med at ændre opfattelsen af selskabets aktie til skade for alle aktionærerne.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også