Boston Scientific viser interesse for køb af Shockwave Medical

Ambu-rivalen er angivelt klar til stort opkøb, da man ønsker at udvide indenfor hjerte-/karsygdomme.
Foto: Marcio Jose Sanchez/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Marcio Jose Sanchez/AP/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Boston Scientific, der konkurrerer med danske Ambu, viser interesse for at overtage Shockwave Medical. 

Det skriver Bloomberg News på baggrund af anonyme kilder med kendskab til sagen. Det sker på et tidspunkt, hvor interessen for at indgå handler inden for medicinalindustrien ifølge mediet igen er på vej op.

Shockwave har en markedsværdi på omkring 9,6 mia. dollar, efter at selskabets aktie har hentet 29 pct. siden årsskiftet. 

Interessen fra Boston Scientific hænger sammen med selskabets ønske om at udvide sin portefølje inden for hjælpemidler i forbindelse med hjerte-/karsygdomme. Derfor har Boston Scientific undersøgt mulighederne for at købe selskabet. Ifølge Bloomberg kan det potentielt blive en af Boston Scientifics største overtagelser nogensinde. 

Bloomberg berettede allerede sidste år, at Shockwave undersøgte markedet for mulige fusioner eller partnerskaber.

Aktien i Shockwave stiger fredag 7,4 pct., mens Boston Scientifics aktie falder 1,8 pct.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også