Philips-chef ville tøve med at anbefale en ung kvinde at tage et job i en dansk virksomhed

Der mangler kvindelige forbilleder i toppen af dansk erhvervsliv, mener Nille Klæbel, der er direktør for Philips i de nordiske lande.
Foto: Philips / PR
Foto: Philips / PR

Adm. direktør for Philips i Norden Nille Klæbel har i stort set hele sin karriere arbejdet for store udenlandske virksomheder, og det er der en grund til, siger hun i et interview med Børsen:

"Hvis jeg skal være helt ærlig, så ville jeg tøve med at anbefale en ung ambitiøs kvinde at tage et job i en dansk virksomhed frem for i en udenlandsk koncern. For vi mangler simpelthen kvindelige forbilleder i toppen af dansk erhvervsliv," siger Nille Klæbel til Børsen.

Hun forklarer, at Philips i Norden har en lille overvægt af kvindelige ledere i toppen af organisationen og dermed har overgået Philips’ mål for, at mindst 30 pct. af lederne på alle niveauer skal være kvinder.

Hun mener, at ledelses- og partnerlaget i danske virksomheder ofte er hvide mænd i alderen 40 til 60 år, som slet ikke selv har tænkt på, at det kan være et problem, forklarer hun til Børsen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også