
Ambu har onsdag aften afsluttet den bookbuilding-salgsproces af aktier, som koncernen annoncerede tidligere på dagen i forbindelse med sit regnskab for første kvartal.
Det fremgår af en meddelelse.
Salget af aktierne er sket til kurs 262 kr., hvilket er en rabat på knap 13 pct. til lukkekursen onsdag i 301 kr.
I alt sælges 4.961.932 aktier i forbindelse med processen, hvoraf 250.000 kommer fra Ambus beholdning af egne aktier, mens resten er nyudstedte papirer.
Salget af aktierne ventes at give et bruttoprovenu på cirka 1,3 mia. kr.
Ambu vil bruge pandemi som rambuk til nye markeder Ambu vil rejse 1,3 mia. kr. i ny kapital Ambu overgår forventningerne i første kvartal og rammer vigtig milepæl