Ambu vil rejse 1,3 mia. kr. i ny kapital

Mens Ambu har haft en forrygende start på året som følge fa covid-19, vil det danske medicoselskab nu til at rejse en stor sum i ekstra kapital til øvrige tiltag for at accelere væksten.
Der er stort momentum i salget af Ambus engangsskoper, og det momentum vil selskabet nu hente flere penge til at kunne fortsætte. | Foto: Ambu / PR
Der er stort momentum i salget af Ambus engangsskoper, og det momentum vil selskabet nu hente flere penge til at kunne fortsætte. | Foto: Ambu / PR
AF RITZAU FINANS

Ambu vil rejse 1,3 mia. kr. i ny kapital gennem private placement af nye og eksisterende aktionærer i en accelereret bookbuilding-proces.

Det meddeler medicoselskabet onsdag morgen, hvor Ambu også har offentliggjort et regnskab for første kvartal af det forskudte regnskabsår 2020/21, der på mange poster landede en del bedre end analytikerne på forhånd havde ventet.

Ambu gør det for at styrke sin kapitalbase og give selskabet mere strategisk og driftsmæssig fleksibilitet, skriver selskabet i meddelelsen.

"Væksten i markedet for engangsendoskopi har accelereret efter en øget opmærksomhed på smittekontrol og teknologiske fremskridt, og covid-19-pandemien har yderligere øget modtageligheden over for engangsendoskoper," skriver Ambu.

Ambu har en ambition om at blive den mest innovative spiller på markedet for engangsendoskopi, og for at nå det mål og sikre sig mere fleksibilitet har selskabet altså fundet det nødvendigt at rejse 1,3 mia. kr.

Provenuet skal blandt andet bruges til at tilbagebetale gæld, fremgår det af meddelelsen onsdag morgen.

Danske Bank, J.P. Morgan AG og Nordea Danmark er udpeget som såkaldte joint global coordinators og joint bookrunners, skriver Ambu.

Ambu overgår forventningerne i første kvartal  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også