FDA godkender mikro-pacemaker fra Medtronic

De amerikanske sundhedsmyndigheder har godkendt en ny og meget lille pacemaker fra medicogiganten Medtronic, som ikke bruger ledninger mellem apparatet og hjertet.
Medtronics nye pacemaker er så lille, at den kan indopereres nemmere end traditionelle pacemakere. | Foto: Simon Fals
Medtronics nye pacemaker er så lille, at den kan indopereres nemmere end traditionelle pacemakere. | Foto: Simon Fals

Medtronic har udviklet en pacemaker, som kun er en tiendedel af størrelsen på en traditionel pacemaker, og som den amerikanske sundhedsstyrelse, FDA, netop har godkendt til brug i USA.

Det skriver branchemediet Fiercebiotech.

Pacemakeren hedder Micra AV, der beskrives som en af verdens mindste, og den skal indopereres i hjertets højre kammer, hvor den selv sætter sig fast ved hjælp af små takker.

Modsat traditionelle pacemakere bruger den ikke ledninger og elektroder mellem apparatet og hjertet. Operationen er derfor også mindre invasiv end den normale, som ifølge Medtronic kan give behandlingsmuligheder for patienter, som ellers ikke ville have fået operationen.

"Introduktionen af Micra AV genbruger vores egen innovation og bringer de mange fordele ved ledningsfrie pacemakere til endnu flere patienter," siger Rob Kowal, der er medicinsk chef hos Medtronic.

Selskabet vil nu undervise læger og kirurger i apparatet og vil lancere det et begrænset antal steder i de kommende uger inden en fuld lancering i løbet af foråret.

Medtronic søger amerikansk godkendelse til behandling af inkontinens og forstoppelse

Hackerfrygt får Medtronic til at slukke for internetopdatering af pacemaker-apparat 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også