Olympus leverer mere end ventet

Der er beskeden vækst hos den japanske Olympus, og på endoskopområdet, hvor selskabet konkurrerer med Ambu, har Olympus oprustet, og det resultaterer i vækst, der overgår analytikernes forventninger.
Foto: Yuriko Nakao/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Yuriko Nakao/Reuters/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS OG ALBERT RØNNING-ANDERSSON

Den japanske medicoproducent Olympus, der er blandt Ambus konkurrenter på markedet for endoskoper, kom betydeligt bedre end ventet ud af andet kvartal af det forskudte regnskabsår 2019/20.

Salget steg i andet kvartal til 207,3 mia. yen fra 201,3 mia. yen. Analytikere havde ventet et salg på 198,08 mia. yen ifølge Bloomberg News.

Driftsindtjeningen landede på 36,2 mia. yen mod ventet 20,12 mia. yen.

I begyndelsen af året omorganiserede Olympys sin forretning for medicinsk udstyr, hvilket betød en udspaltning af endoskoper og terapeutiske løsninger i hver sin division. Beslutningen skal medvirke at Olympus for alvor bliver set som et selskab for medicinsk udstyr.

Ambu-investorerne har fokus på endoskop-forretningen, og her blev det i andet kvartal til en salgsvækst på 3,2 pct. i ESD-divisionen til 111,4 mia. yen, hvor salget i Nordamerika er gået tilbage, mens det er gået markant frem i Kina. Specifikt for endoskoper steg salget til 90,1 mia. yen fra 87,6 mia. yen i samme periode året forinden.

Ambu og Olympus har igennem længere tid været i clinch på grund af deres forskellige måde at forholde sig til endoskopi - Ambu holder sig til engangsudstyr, mens Olympus laver genanvendelige produkter, der som regel har mere detaljerede kameraer. Efter udspaltningen af de to områder, er det endoskoper, som er blevet Olympus' absolut største forretningsområde.

Ambu-rival taber på infektionsadvarsler i USA 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også