Ministerium: Ambu-ledelse løj om produkters oprindelse

Ledelsen i Ambu har angiveligt bevidst løjet for de amerikanske myndigheder i en sag, hvor selskabet tidligere i år indgik forlig til 22 mio. kr.
Lars Marcher, tidligere adm. direktør for Ambu, stod i spidsen for selskabet, mens det angiveligt vildled de amerikanske myndigheder. | Foto: Stine Bidstrup / Ritzau Scanpix
Lars Marcher, tidligere adm. direktør for Ambu, stod i spidsen for selskabet, mens det angiveligt vildled de amerikanske myndigheder. | Foto: Stine Bidstrup / Ritzau Scanpix

Ledelsen i medicoselskabet Ambu har bevidst oplyst fejlagtige produktionssteder for dele af selskabets udstyr til de amerikanske myndigheder i en periode fra 2011-2015.

Det skriver dagbladet Børsen med henvisning til en pressemeddelelse fra det amerikanske justitsministerium, der tidligere på ugen løftede yderligere på sløret for omstændighederne bag det forlig, som ministieret og Ambu indgik tidligere i år, og som Ambu orienterede aktionærerne om ved aflæggelsen af regnskabet for årets andet kvartal.

Ved at sælge udstyr produceret i Kina og Malaysia til det amerikanske forsvarsministerium og Veterans’ Affairs (VA) forbrød Ambu sig mod den amerikanske Trade Agreement Act, der forbyder at sælge produkter til landets regering, hvis produkterne er fremstillet i lande, som USA ikke har en handelsaftale med.

"Ambu-ledere bekræftede, at deres produkter kom fra lande, der opfylder kravene, på trods af, at de angiveligt vidste, at de fleste produkter var fremstillet i lande, som ikke opfyldte kravene," skriver det amerikanske justitsministerium i sin meddelelse om forliget.

Den ansvarlige topchef på tidspunktet var Lars Marcher, som i maj blev fyret i medicoselskabet. Til Børsen afviser han at kommentere sagens detaljer, men siger, at Ambu har beskrevet sagen til bunds over for aktionærene.

Ambu skal betale 3,3 millioner dollar for at lukke sag i USA 

Skrivebordsfejl koster Ambu millionbeløb 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også