2curex tildelt amerikansk patent på hovedaktiv

Danske 2curex har sikret sig patentbeskyttelse til dets testværktøj i USA frem til 2035.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Godt et halvt år efter at 2curex fik tildelt et patent i EU, som dækker teknologien bag dets tumortest Inditreat, har selskabet sikret sig et amerikansk ditto.

Det oplyser selskabet i en børsmeddelelse.

Patentet dækker over brugen af mikrotumorer fra patienter til brug inden for kræftbehandling.

2curex' hovedprodukt Inditreat er netop en test, hvor man tager små prøver af patienters tumorer - såkaldte mikrotumorer - som man så kan teste forskellige medicinske behandlinger mod for at se, hvilken behandling der vil virke bedst for den enkelte patient.

Ligesom det er tilfældet i EU, beskytter gældet amerikanske patent indtil 2035, og 2curex har indleveret lignende ansøgninger i lande uden for EU og USA.

Inditreat er oprindeligt udviklet til brug inden for tyktarmskræft, men 2curex og andre har løbende indledt forsøg med testen til valg af behandling af patienter med æggestokkræft og kræft i bugspytkirtlen. Senest har selskabet meddelt, at det agter at gennemføre et forstudie af anvendeligheden af testværktøjet som middel til at forebygge, at forstadier til kræft bliver til egentlig sygdom.

2curex planlægger at kunne indlede en lancering af Inditreat-testen på udvalgte markeder allerede i anden halvdel af 2019.

2curex fremrykker lancering af kræfttest – aktien stiger 12 pct.

2curex får vigtig godkendelse til kræfttest 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også