William Demant er færdig med at være en passiv ejer

Når William Demant Holding sakser i navnet så koncernen blot bliver til Demant, bliver det samtidig fulgt op med en større intern kommunikationsrunde, som skal understøtte forbindelsen mellem de mange datterselskaber.
Foto: Ritzau Scanpix/Kenneth Lysbjerg Koustrup
Foto: Ritzau Scanpix/Kenneth Lysbjerg Koustrup

Under generalforsamlingen tirsdag kommer William Demant Holding officielt til at skifte navn til blot Demant. Og når det formelt træder i kraft, skal de interne kommunikationsfolk i fuld sving med tiltag for at styrke sammenhængskraften blandt koncernens mange datterselskaber.

Det skriver Børsen.

"Hvis man er et holdingselskab signalerer man til sine medarbejdere, at man er en passiv ejer, som ejer en masse ting og køber andre op for at blive større. Med navneskiftet vil vi signalere til alle i organisationen, at vi er indbyrdes forbundne planeter i et sammenhængende solsystem, selvom det ligner helt selvstændige forretninger, når du kigger på dem enkeltvis," siger Søren Nielsen, der er topchef hos Demant-gruppen.

Datterselskaberne tæller blandt andre Oticon Medical, Bernafon og Sennheiser Communications, som dækker over en bred vifte af audiologiske løsninger af større eller mindre kompleksitet.

Og den nye interne kommunikationsstrategi er nødvendig, mener Søren Nielsen, da opfattelsen er, at der er mange af de ansatte i datterselskaberne, som simpelthen ikke har været klar over, at de var under Demant-paraplyen. Samtidig understreger han dog, at der udelukkende er tale om en kommunikativ strategi - med andre ord er der ingen planer om, at datterselskaberne skal opsluges af moderkoncernen. Så selvom der skal være bedre tilknytning mellem de mange selskaber, skal Demant stadig fortsætte sin multi-brand strategi, når det kommer til det kommercielle.

William Demant Holding og Oticon Fonden skifter navn

William Demant investerer massivt i implantatforretningen: "En af de største muligheder, vi har som koncern"

William Demant klar med efterfølger til topprodukt 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også