Analytiker: Stor VA-fremgang hos GN er et vigtigt signal til markedet

Det tyder på, at topproduktet Resound Linx Quattro fra GN Hearing er blevet taget godt i mod på det amerikanske marked, efter at nye tal atter viser fremgang i den offentlige amerikanske salgskanal Veterans Affairs.
Foto: PR/Alm. Brand
Foto: PR/Alm. Brand
AF RITZAU FINANS

Den massive fremgang, som GN Hearing har kunnet fremvise hos den offentlige amerikanske salgskanal Veterans Affairs (VA) de seneste to måneder, er et meget vigtigt signal til markedet.

Det peger nemlig på, at modtagelsen af det danske høreapparatselskabs nyeste topprodukt, Resound Linx Quattro, har været rigtig god, og det er afgørende for vækstudsigterne i 2019, vurderer Michael Friis Jørgensen, der er analytiker hos Alm. Brand Markets.

"Der har været en lille frygt for, at markedets 2019-forventninger måske har været for høje. Det her sender et signal om, at de måske ikke er det," siger han til Ritzau Finans.

"Det har i hvert fald været en succesfuld lancering af Resound Linx Quattro. VA-tallene er en indikation på, at det er blevet positivt modtaget i markedet generelt," fortsætter Michael Friis Jørgensen.

GN Hearing løftede i december sin markedsandel hos VA, der tilpasser høreapparater til militærveteraner, til 22,1 pct. fra 20,5 pct. i november, når man måler på antallet af solgte enheder.

Kigger man på værdi, altså andelen af den samlede omsætning hos VA, steg GN Hearings markedsandel til 23,1 pct. i december fra 21,2 pct. måneden før.

Det helt store hop for GN Hearing kom i november, hvor Resound Linx Quattro første gang var en del af VA-kontrakten.

"Vi fik den væsentligste effekt i novembertallene. Og om det er 22 eller 23 pct., er der ikke nogen, der har estimater på. Det er signalværdien, der er afgørende, og det er et meget vigtigt signal for GN at kunne sende," siger Michael Friis Jørgensen.

GN Hearing fortsætter succesfuldt ridt hos amerikanske veteraner 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også