Amerikaner får grønt lys til sagsanlæg mod Coloplast om penisimplantat

En amerikansk mand, som har oplevet smerter og ufrivillig rejsning på grund af et penisimplantat fra Coloplast, har fået lov til at føre en erstatningssag mod den danske medicokoncern.
AF RITZAU FINANS

Coloplasts penisimplantater bliver centrum for et søgsmål fra en amerikansk mand, der hævder, at implantatet bliver udspilet uden varsel.

Retten i Pennsylvania har givet Thomas Bowlen grønt lys til sagen om erstatningsansvar mod Coloplast, skriver Bloomberg News. Coloplast havde ellers forsøgt at få retten til at afvise søgsmålet.

Bowlen har forklaret, at implantatet, som skulle hjælpe mod impotens, i stedet forårsagede smerter, ubehag og forlegenhed, da det pludselig blev udspilet uden varsel. Han fik i første omgang fjernet implantatet og sat et nyt ind, men også det nye implantat pumpede sig op af sig selv, siger han.

Michael Friis Jørgensen, chefaktieanalytiker Alm. Brand Markets, mener ikke, at sagen bør sammenlignes med det store massesøgsmål inden for transvaginale net, som ifølge Coloplasts seneste regnskab indtil videre har kostet selskabet 4,6 mia. kr.

"Det "highlighter" dog for investorer, at risikoen er øget i Coloplast, efter at de nu også har produkter, der indopereres (urologi-segmentet). Får sagen lidt medvind og opmærksomhed hos investorer, kan vi derfor ikke 100 pct. udelukke, at det ikke kan gøre lidt ondt på Coloplast-aktien, især set i lyset af at denne uges kapitalmarkedsdag ikke gav investorer mere at købe ind i aktien på," skriver Michael Friis Jørgensen i en analyse.

Penisimplantater er en del af Coloplasts urologi-division, der er selskabets mindste med en omsætning på 449 mio. kr. i tredje kvartal ud af en samlet omsætning på 4225 mio. kr. i perioden.

Coloplast-aktien stiger torsdag morgen 0,3 pct. til 653,00 kr.

Coloplasts kontinensforretning i japansk medvind 

Penisimplantater driver vækst i Coloplast-division 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også