MedWatch

ABG: Endnu et fænomenalt regnskab fra Ambu - aktien brager i vejret

ABG Sundal Collier mener, at det regnskab, Ambu aflagde mandag morgen, var intet mindre end "fænomenalt". Aktien stiger mandag formiddag med omkring 12,5 pct.

Foto: Ambu

Ambu har leveret endnu et sæt stærke regnskabstal, konstaterer ABG Sundal Collier, der ser aktien stige op til 5 pct. som følger af det stærke regnskab.

"Det ser fænomenalt ud igen. Det er svært lige at finde håret i suppen," siger analytiker i ABG Morten Larsen til Ritzau Finans.

Han hæfter sig ved, at Ambu opjusterer forventningerne til væksten til 14-15 pct. organisk fra tidligere omkring 13 pct. efter en vækst i andet kvartal på 15 pct. i lokal valuta.

Samtidig fortsatte Ascope, som narkoselæger bruger til at orientere sig i patienternes luftveje, med at sælge godt.

Salget af produktet, som Ambu tjener relativt godt på sammenlignet med den øvrige forretning, steg til 145.000 styk i andet kvartal fra 104.000 i første kvartal.

De mange skoper og en pæn udvikling i den øvrige forretning betyder ifølge Morten Larsen, at Ambus bruttomargin kravler helt op i 60,5 pct. og slår forventningerne med mellem 70 og 190 basispoint.

Samtidig stiger EBIT-marginen til hele 24 pct. i andet kvartal, og ligger dermed et godt stykke over Ambus forventninger til helåret om en margin på 20-21 pct.

"Mange meget større selskaber ville være super misundelige på en EBIT-margin på 24 pct. Samtidig ligger marginen 260-290 basispoint over forventningerne," siger Morten Larsen.

Han undrer sig af samme grund lidt over, at Ambu ikke hæver EBIT-forventningerne til helåret.

"Jeg har ikke talt med dem endnu, men min umiddelbare tanke er, at Ambu ser ud til at accelerere Invendo Medical-akkvisitionen, hvilket også er helt fair. Så mon ikke, der går lidt ekstra omkostninger til det, og så spiller de lavt ud," vurderer ABG-analytikeren.

"Ambu opjusterer forventningerne til væksten til nogenlunde samme niveau, som aktiemarkedet allerede forudser. Men mon ikke, at aktiemarkedet som helhed vil vurdere, at de nok kommer til at opjustere toplinjeforventningerne yderligere en smule. Og selv om Ambu fastholder forventningerne til marginen, tror jeg også, at konsensus skal hæves lidt til marginen. Så estimaterne og dermed aktien skal nok op med 0-5 pct., måske lidt mere," tilføjer Morten Larsen.

Kort før kl. 10 mandag formiddag stiger Ambu-aktien med mere end 12,5 pct.

Ambu opjusterer for anden gang  

Mere fra MedWatch

Nye insulintilskud bekymrer Diabetesforeningen

Diabetesforeningen er utilfredse med Medicintilskudsnævnets indstilling til en revurdering af tilskud for diabetesmidler, som patientforeningen anser som en spareøvelse uden hensyntagen til patienterne.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier