Norsk storbank indleder dækning af Ambu

Den Norske storbank DNB, har indledt sin dækning af medicoselskabet Ambu med købsanbefaling, og aktien ryger onsdag i vejret og bryder nye rekorder.
Foto: Ambu, PR
Foto: Ambu, PR
AF RITZAU FINANS OG ELIZABETH MØNSTED JOHANSEN

Den norske bank DNB indleder dækning af Ambu med anbefalingen "køb" og et kursmål på 160 kr., rapporterer Bloomberg News.

Ambu-aktien steg tirsdag 0,8 pct. til 126 kr. Der var her tale om en kursrekord, men kursen har onsdag fortsat galloperet i vejret, sandsynligvis hjulpet af DNB's positive vurdering, og den er ved middagstid steget med 5,5 pct. til 134 kr.

Ambu har været på lidt af et vækstridt i de seneste år efter flere års investeringer begyndte at slå igennem på toplinjen og driftsresultatet, og var som højdespringeren blandt de danske life science-aktier i 2017 - det blev næsten til en fordobling af aktiens værdi.

Selskabet har da forberedt sig på et ambitiøst 2018, som står til at kunne transformere virksomheden, hvis det lykkes. Frem mod 2020 skal virksomheden nemlig øge sin omsætning til 5 mia. kr. og skal også inkassere en vækst i EBIT-marginen på 5 procentpoint.

Ambu præsenterer regnskab for 1. kvartal onsdag i næste uge, hvor man får at se, hvordan selskabet lægger fra land i det første kvartalsregnskab under den nye 2020-plan.

Ambu-topchef: Medier bærer skyld for manglende børsnoteringer

Ambu får FDA-godkendelse af engangskoloskop før tid

Ambu indfører aktieoptionsprogram til ledende medarbejdere 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også