Roche trækker kræftmiddel fra Grækenland efter prisslagsmål med regeringen

Den schweiziske medicinalkæmpe Roche har trukket et kræftlægemiddel fra det græske marked på grund af en obligatorisk rabat pålagt medicinalvirksomheder af det økonomisk hårdt prøvede land.
Foto: Roche/PR
Foto: Roche/PR

Det er ikke kun i USA, at man slås om priser på dyr medicin. Også i Grækenland er medicinpriser til debat.

Tirsdag gik den græske sundhedsminister således i medierne med en krads kritik af den schweiziske medicinalkoncern Roche for at have trukket lægemidlet cobimetinib til behandling af modermærkekræft fra markedet i Grækenland.

Det skriver FiercePharma

Cobimetinib, der markedsføres i USA under navnet Cotellic, er en såkaldt MEK-hæmmer, der i kombination med PD-L1-hæmmeren Zelboraf (vermurafenib) i 2015 blev godkendt til behandling af patienter i USA, som lider af fremskreden modermærkekræft, og som tester positivt for BRAF V600 E mutationen.

Roche valgte at trække midlet fra markedet, efter at de græske myndigheder for nyligt pålagde en 25 pct. stor rabat på lægemidler som led i den græske regerings finansielle redningsaktion ovenpå landets økonomiske kvaler.

Roches beslutning vakte straks myndighedernes fordømmelse.

”Roches provokerende taktik skal behandles med beslutsomhed af alle politiske og sociale kræfter i landet og af alle de europæiske institutioner," udtalte den græske sundhedsminister, Andreas Ksanthos, således i en erklæring.

Ikke første gang

Ksanthos forpligtede sig til at handle på det, han kaldte ”afpresning” af Roche, selv om medicinske eksperter var bekymrede for, at andre medicinalfirmaer vil følge Roches eksempel og trække vigtige lægemidler fra markedet.

Det er ikke første gang, Roche trækker lægemidler fra det græske marked. Tilbage i 2013 - under den finansielle krise - gjorde koncernen det samme, i lighed med 50 andre selskaber, efter at Grækenland blev erklæret insolvent og dermed måtte stoppe betalinger af lægemidler fra de pågældende medicinalfirmaer.

Roche, der dengang havde for 200 mio. euro i ubetalte lægemiddelregninger til gode, trak sit engagement fra primært de offentligt drevne hospitaler, mens selskabet dog fortsatte med at sælge til apoteker.

Sanofi og Pfizer gjorde det samme, mens GlaxoSmithKline og AstraZeneca forsatte med at levere, hvad der var nødvendigt for landet.

 Roches hudkræft-kombo godkendt i Europa

 Roche viser stærke data i modermærkekræft

 Roche får FDA-godkendelse til modermærkekræft  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også