Danskere splittede i holdning til dyre lægemidler
Skal det offentlige sundhedsvæsen kunne vælge medicin fra, hvis den er for dyr?
Nej, mener et flertal af danskerne, der i en ny undersøgelse udført af A&B Analyse for MedWatch har sat kryds ud fra et af tre udsagn knyttet til det overordnede spørgsmål: ’Kan lægemidler blive for dyre til brug i det danske sundhedsvæsen?’
Af de 1022 adspurgte svarede 44,6 procent således nej til det overordnede spørgsmål. Er man syg, har man ret til den bedste behandling uanset prisen, mener de.
Lidt under halvdelen af danskerne er dog ikke så sikre i den sag.
41,5 procent, har således sat kryds ud for det modsatte synspunkt. De siger ja til, at det er rimeligt, at det danske sundhedsvæsen fastsætter en øvre grænse for omkostninger til behandling.
De resterende 13,9 procent svarer ’ved ikke’.
Sundhedsøkonom er overrasket
Tallene forbavser Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi fra Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Han havde ikke umiddelbart forventet, at opbakningen til brug af dyr sygehusmedicin ville være så stor, som tilfældet er.
Han påpeger dog, at svarene formodentlig ville have fordelt sig anderledes, hvis man havde spurgt på en anden måde:
”Grundlæggende er der en udfordring, når man spørger folk, hvad noget må koste. For det er hypotetiske penge, de bruger. Der er ikke en reel alternativomkostning indlejret i spørgsmålet,” siger han og uddyber.
”Havde man i stedet spurgt: ’Vil det være rimeligt at behandle den her patient med det her dyre lægemiddel, hvis det samtidigt betyder, at vi må undlade at behandle de her andre 30 patienter med deres medicin?’, så ville udfaldet af undersøgelsen nok have været et lidt andet,” siger han, men tilføjer:
”Trods udfordringen knyttet til spørgeteknikken er jeg dog forbavset og overrasket over svarerne. Det må jeg sige,” lyder det fra Jakob Kjellberg.
Da Medicinrådet forleden vurderede, at prisen for lægemidlet Spinraza er for høj, til at det vil anbefale det som standardbehandling til børn med den sjældne muskelsvindsygdom Spinal muskelatrofi, vakte det stor furore.
Det var første gang, at der i Danmark blev sagt nej til medicin alene på grund af prisen.
Sundhedsvæsenet under pres
Men i en tid, hvor det danske sundhedsvæsen er under pres, må der prioriteres, og en af de største udfordringer er den nye, dyre sygehusmedicin, har det længe lydt.
Alene fra 2015 til 2016 steg forbruget på indkøb af sygehusmedicin med 263 mio. kr., og der blev således brugt 7,79 mia. kr. på sygehusmedicin i 2016.
Hvis den stigning fortsætter, vil udgifterne til sygehusmedicinen ifølge Danske Regioner i 2020 runde 13 eller 14 mia. kr.
Skal der fortsat være råd til alt fra knæoperationer og psykisk syge til kræftpatienter, er det derfor nødvendigt at prioritere på den dyre sygehusmedicin, lyder rationalet typisk fra især politikere.
Industrien: Pris må ikke være eneste parameter for prioritering
Men spørger man Lægemiddelindustriforeningen, Lif, er spørgsmålet mere nuanceret end som så. Her mener koncernchef Ida Sofie Jensen, at svarene i undersøgelsen afspejler høje forventninger, men at præmissen for spørgsmålet er skæv.
”Svarene afspejler i min optik, at danskerne har meget høje forventninger til vores sundhedsvæsen, men også at spørgsmålet er næsten umuligt at svare på. Eftersom sundhedsvæsenet er finansieret af vores allesammens skattepenge, er det kun rimeligt at forlange, at pengene bliver brugt fornuftigt,” siger Ida Sofie Jensen og fortsætter:
”Derfor skal der prioriteres – og der bliver prioriteret – hver eneste dag. Spørgsmålet er derfor ikke, om noget er for dyrt. Spørgsmålet er, om prioriteringen af behandling, hvad enten det er lægemidler eller kirurgiske indgreb, sker på baggrund af faglige vurderinger og patientens livskvalitet og ikke udelukkende på baggrund af prisen,” siger hun.
Patientforening glæder sig over opbakning
Hos Muskelsvindfonden glæder formand Lisbeth Koed Doktor sig over opbakningen til, at mennesker har ret til den bedste behandling i Danmark.
Hun understreger, at den holdning er i overensstemmelse med skiftende regeringers retningslinjer om, at der skal være ’lighed i sundhed’.
Hun mener dog, at de retningslinjer blev afveget, da det ny Medicinråd torsdag den 12. oktober 2017 fravalgte det nye præparat Spinraza på grund af prisen, og påpeger, at fravalget betød, at en lille gruppe mennesker med muskelsvind kom i klemme.
”De kan nu ikke få den ny medicin, der er udviklet til dem, selvom den redder liv og giver øget livskvalitet,” siger hun og uddyber:
”I Muskelsvindfonden undrer vi os over, at mennesker ikke længere kan være sikre på at få behandling, selvom den findes. Hvis Danmark absolut skal prioritere, bør der findes nogle mere ligelige parametre at gøre det ud fra, og i afgørelsen om Spinraza, ses det, at prisen vægter højt. Den løsning, der er nu, har en éndimensionel tilgang til prioriteringen af medicin og tager ikke højde for, at lægemidler til små diagnosegrupper oftest vil være dyrere end til store diagnosegrupper,” siger Lisbeth Koed Doktor.
At prisen vil være højere på medicin til små diagnosegrupper er logisk, da producentens omkostninger til udvikling af medicinen skal spredes på meget få patienter. Men ikke desto mindre kan deres omkostninger være ligeså høje som til lægemidler udviklet til store patientgrupper, lyder det.
”Muskelsvindfonden mener derfor, at der skal findes løsninger, hvor vi kompenserer for den problemstilling. Ellers kan konsekvensen være grufuld for små diagnosegrupper, der risikerer aldrig at få adgang til nye lægemidler. Og på længere sigt kan det betyde, at nye lægemidler til små diagnosegrupper ikke vil blive udviklet,” fortæller Lisbeth Koed Doktor.
Minister: Ingen nemme svar
Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) skriver i en mail-kommentar til undersøgelsen, at der ingen nemme svar findes, og det netop er derfor, at Medicinrådet er sat verden.
”Opbakningen fortæller mig, at der er en stor bevidsthed blandt danskere om, at vi er nødt til at forholde os kritisk til den dyre sygehusmedicin, der lægger et pres på sundhedsvæsnet, og som risikerer at få konsekvenser for andre patienter”.
”Når det er sagt, så er der ingen nemme svar her – noget medicin er dyr, men har så afgørende betydning for den enkelte patient, at vi som samfund skal betale, det, det koster. Andre gange må vi sige nej: Her er effekten ikke dokumenteret i tilstrækkelig grad til, at vi skal betale i dyre domme. Det er derfor, vi har Medicinrådet til at foretage en grundig vurdering,” skriver hun.
MedWatch ville gerne have haft en kommentar fra Medicinrådet. Men den ene af rådets to formænd, Steen Werner Hansen, har ikke ønsket at udtale sig.
”Jeg kommenterer ikke på den slags undersøgelser,” skriver han i en mail.
Den anden formand, Jørgen Schøler Kristensen, har ikke vendt tilbage trods flere henvendelser.
Medicinrådet siger nej til behandling af uhelbredeligt syge børn
Værdibaserede medicinpriser lader vente på sig i Danmark
Medicoindustrien: Finansministeriet blokerer for værdibaserede prismodeller
