Franske problemer kan give uro i ALK-aktien

Selv om de økonomiske konsekvenser umiddelbart er til at overse, så kan det give uro i ALK-aktien, at vaccineselskabet er blevet tvunget til at lukke dele af produktionen på sin fabrik i Vandeuil i Frankrig.
AF RITZAU FINANS

Det vurderer Alm. Brand Markets.

Banken henviser til, at selskabets konkurrent Stallergenes i 2015-2016 år var ramt af massive problemer på sin fabrik i Frankrig, som førte til decideret produktionsstop i flere måneder og fik mange nye patienter over i ALK-Abellós fold.

"Selv om de økonomiske konsekvenser er begrænset, kan det sagtens give uro i aktien. Vi har senest set, hvordan situationen hos konkurrenten accelererede, hvor problemstillingen dog var en anden".

"ALK er også en smule presset af, at de kortsigtede resultater bliver ved med at skuffe i forhold til forventningerne og dermed hele tiden tester investorernes tålmodighed", skriver aktieanalytiker Michael Friis Jørgensen i en skriftlig kommentar.

Det er de franske myndigheder, der har påbudt ALK-Abelló at opgradere kvalitetssystemet på fabrikken, hvilket betyder, at der lukkes ned for produktion midlertidigt.

Påbuddet kommer som en reaktion på, at ALK havde konstateret mug i luften i det sterile produktionsområde på fabrikken, hvor det blandt andet producerer injektionsbaserede produkter til det franske marked.

ALK oplyser, at de produkter, der er ramt af produktionsstoppet, udgør mindre end 0,5 pct. af selskabets globale omsætning, som i år ventes at lande på 2800-3000 mio. kr.

"Desuden forventer ALK, at der vil være ekstra omkostninger forbundet med de nødvendige opgraderinger af kvalitetssystemet", skriver selskabet.

ALK-aktien faldt kortvarigt 4,9 pct. fredag morgen, men har efterfølgende har sig og falder klokken 09.15 med 1,4 pct. til 986 kr.

 ALK indstiller produktion efter påbud fra de franske sundhedsmyndigheder

 ALK kommer i mål med vigtigt træpollenstudie

 ALK-direktør: Det er monstergode data  

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også