Roche sælger spansk fabrik til svenskere

Et svensk selskab, der udvikler og producerer lægemidler på kontrakt, overtager nu en fabrik nær den spanske hovedstad Madrid fra den schweiziske life science-gigant Roche.
Foto: /ritzau/AP/Georgios Kefalas/
Foto: /ritzau/AP/Georgios Kefalas/

Den schweiziske life science-koncern Roche har igennem de seneste to år forsøgt at skille sig af med en række fabrikker til produktion af lægemidler baseret på små molekyler, og nu har man solgt en af dem til et svensk selskab.

Det skriver FiercePharma.

Stockholm-baserede Recipharm, der er en såkaldt contract development and manufacturing orgnaization (CDMO), at man overtager fabrikken i byen Leganés i nærheden af den spanske hovedstad Madrid. Det forventes at redde 200 arbejdspladser.

Samtidig har svenskerne vundet en kontrakt om at producere og levere en række produkter til Roche. Det er en taktik, som storkoncernen ifølge mediet også har brugt tidligere for at finde købere til sine uønskede fabrikker.

De økonomiske detaljer i aftalen mellem de to selskaber er ikke oplyst, men Recipharm regner med, at handlen vil tilføre 35 mio. euro til selskabets årlige omsætning.

Ifølge FiercePharma er det den fjerde fabrik, Roche har solgt, siden man i november 2015 annoncerede en omfattende spareplan, der ville koste 1200 arbejdspladser.

 Roche sælger ud i USA 

 Visitkortene gløder i Stockholm 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også