
Schweiziske Roche sælger en af sine fabrikker i South Carolina i USA fra til amerikanske Patheon. Det skriver FiercePharma.
Aftalen om fabrikken, der fremstiller de aktive ingredienser, der bruges i lægemidler, kommer til at redde 200 medarbejdere, som ellers stod til fyring.
Prisen for fabrikken holdes hemmelig, men aftalen mellem de to parter betyder, at Patheon, der er en såkaldt kontrakt udviklings- og fremstillingsvirksomhed, i mange år femover som en del af prisen skal levere aktive stoffer til Roches lægemidler. Aftalen er lavet sådan, for at Patheon får tid til at få fabrikken til at køre rundt med andre kunder også.
Med købet af fabrikken udvider Patheon blandt andet sine muligheder for at udvikle meget potente stoffer og foretage spraytørring.
Roche annoncerede allerede sidste år, at selskabet ville lukke fabrikken i South Carolina sammen med fabrikker i Irland, Spanien og Italien som et led i en større omkostningsreduktion, hvilket ville koste 1200 arbejdspladser, men give 1,6 mia. dollars – altså lidt over 11 mia. kr. – i besparelse.
Beslutningen stod ikke til at ændre, men Roche har hele tiden sagt, at man ville forsøge at sælge fabrikkerne for at redde sine medarbejdere.
Roche-formand: Trump eller ej – USA belønner innovation
Roche-formand: Derfor købte vi et dansk selskab og investerer i landet