En stor del af de mange hundrede millioner mennesker verden over, som lider af diabetes, er afhængige af daglige indsprøjtninger af insulin. Og udviklingen af insulin på tabletform bliver derfor set af mange som "den hellige gral" inden for diabetesbehandling.

En række aktører har i løbet af det seneste årti arbejdet målrettet mod at udvikle denne type lægemiddel, men det har vist sig lettere sagt end gjort, og de fleste har undervejs kastet håndklædet i ringen. Det skyldes ganske simpelt, at det er ekstremt vanskeligt at formulere insulin på en måde, så det kan leveres oralt uden at blive nedbrudt af vores fordøjelsessystem, inden det når ud i kroppen.

”Både insulin og glukagon er jo peptider, det vi kalder små proteinstoffer, som laves i bugspytkirtlen. Det gælder for proteinstoffer, at når de kommer ned i mavesækken, så bliver de nedbrudt af de enzymer, der er i mavesækken. Så hvis man spiser insulin, så bliver det ødelagt med det samme, det kommer ned i tarmen, for der er enzymer, der nedbryder det. Det er det fundamentale problem,” forklarer Henning Beck-Nielsen, professor i medicinsk endokrinologi på Syddansk Universitet og en af de førende diabetesforskere i Danmark.

Dyrt at producere

De biologiske udfordringer gør, at det er utroligt svært, og ikke mindst dyrt, at udvikle og producere insulin på tabletform.

"Man kan måske kompensere for det (enzymernes nedbrydning af insulin, red.) ved at give rigtig store mængder. Men det bliver dyrt at producere. Og det er usikkert, hvor meget der bliver nedbrudt, og hvor meget der ikke bliver nedbrudt,” siger Henning Beck-Nielsen.

Er der bivirkningsbekymringer også?

”Ja, for hvis man kommer til at optage for meget insulin, kan det være uheldigt. Så man prøver jo at lave molekylet om, så det ikke kan blive ødelagt. Det bliver meget svært at dosere, for optagelsen i tarmen vil altid være lunefuld. Man kan ikke forudse, om patienten har forstoppelse eller diarré eller en maveforkølelse. Det vil i allerhøjeste grad påvirke, hvor meget man optager. Så personligt tror jeg, at det bliver meget svært at lave insulin som tabletter,” lyder det fra professoren.

Enormt markedspotentiale

Til trods for de åbenlyse udfordringer har flere aktører i medicinal- og biotekindustrien alligevel satset på området. Og det skyldes, at der ligger et enormt markedspotentiale i at udvikle en mere nem og bekvem insulinbehandling.

De seneste data fra International Diabetes Federation (IDF) viser, at der på verdensplan er 415 mio. mennesker, som lider af diabetes, og det vil stige til 642 mio. mennesker i 2040, anslås det.

Mellem 5 og ti procent af den population lider af arvelig type 1-diabetes, en autoimmun sygdom, som gør daglige insulinindsprøjtninger nødvendige. Den resterende del lider af type 2-diabetes, som er en progressiv og livsstilsbetinget sygdom, og en betydelig del af de patienter kan også få brug for insulinbehandling senere i forløbet.

Sydbanks senioranalytiker på medicinalområdet, Søren Løntoft Hansen, har sidste år vurderet over for branchemediet FierceBiotech, at det potentielle marked for insulin på tabletform er på 15 mia. dollars, eller små 100 mia. kr.

Novo har ikke givet op

Novo Nordisk, Danmarks største medicinalkoncern og det førende selskab på det globale diabetesmarked, er blandt de aktører, som har brugt markante ressourcer på at udvikle oral insulin i løbet af det seneste årti.

Endnu har man ikke nået målet, men selskabets direktør for diabetesforskning, Peter Kurtzhals, har ikke kastet håndklædet i ringen endnu.

"Vi jagter stadig den her hellige gral om på et tidspunkt at kunne levere insulin i tabletform," siger han.

Novo Nordisk annoncerede sidste år, at man lukkede ned for sit fremmeste program for udvikling af oral insulin, som ellers nærmede sig de afgørende kliniske faser. Men man har altså ikke opgivet drømmen helt.

Tidligere har den amerikanske koncern Bristol-Myers Squibb også arbejdet på at udvikle oral insulin gennem et samarbejde med indiske Biocon, som man indgik i 2012. Men BMS trak sig i 2016 ud af samarbejdet og overlod projektet helt til sin mindre partner.

Herudover har den franske koncern Sanofi, som er blandt de førende producenter af insulin i verden, haft et samarbejde med amerikanske Mannkind om udvikling af en inhalerbar insulin. Men det projekt er nu så godt som nedlagt.

Den eneste seriøse udfordrer til Novo Nordisk i forhold til at blive det første selskab i verden, som formår at udvikle og markedsføre oral insulin, er nu det mindre israelske selskab Oramed, som har rettet fuld fokus på området.

Mindre behov

De mange millioner diabetikere verden over må altså fortsat kigge langt efter insulin på tabletform, og Henning Beck-Nielsen mener da heller ikke, at behovet for sådan en behandling er så stort, som det var tidligere.

Det skyldes, at behandling med insulin allerede er blevet langt mere bekvem for patienterne, end det var for ti eller tyve år siden.

”Personligt mener jeg, at det med at injicere insulin i dag med de moderne pumper og små nåle vi har, ikke er et stort problem. Jeg tror, at patienterne i dag er mere optaget af, at de får en god blodsukkerreduktion, end om de skal tage et lille stik. Så behovet for oral insulin er ikke så stort,” siger han.

Og det er Peter Kurtzhals for så vidt enig i. Han siger:

”Den barriere, som injektionerne er, tror vi egentlig vil blive ved med at være der. Men ofte er det sådan, at når folk først har prøvet de her nye injektionspenne, som vi bruger i dag, så er barrieren ikke så stor. For det er faktisk blevet utroligt simpelt at tage en injektion med de systemer, vi har i dag.”

Men selvom nye teknologiske fremskridt har gjort behovet for oral insulin mindre, så ville de fleste diabetikere nok alligevel vælge en pille frem for en indsprøjtning, hvis muligheden var der, og effekten ellers var på samme niveau. Og der vil også være visse patientpopulationer, som fortsat har et behov for en mere bekvem behandling.

”Der er nogle lande i verden, for eksempel de arabiske lande, hvor folk generelt er bange for sprøjter. Så der er sikkert et marked der,” siger Henning Beck-Nielsen.

Samtidig kunne en insulintablet være et kærkomment alternativ for børn med type 1-diabetes, som formentlig vil være mere angste over for at skulle stikkes med nåle. Ifølge IDF er der nu mere end en halv million børn med type 1-diabetes verden over.

MedWatch bringer i de kommende dage et længere interview med Peter Kurtzhals om Novo Nordisks arbejde på dette område.

* Novo Nordisk er i stilleperiode frem til offentliggørelsen af sit kvartalsregnskab onsdag 9. august. Interviewet med Peter Kurtzhals er foretaget før denne stilleperiode gik i gang.

 Novos forskningschef afviser at give slip på den hellige gral 

 Rebien: Satsning på oral insulin kan blive genoptaget 

 Novo overvejer næste skridt for oralt insulin 

 Novo-direktør: Hvis der er nogen, der skal gøre det, så er det os 

 Israelere rejser 200 mio kr til udvikling af oral insulin 

 Ny pille fra DTU kan bane vejen for oral insulin